I den kommende weekend afholder eleverne på Gymnasiet HTX Lillebælt deres e-sportsbegivenhed, “HTX Connection”, på skolen. Arrangementet begynder fredag klokken 19 og slutter søndag middag. De mest attraktive turneringer finder sted lørdag kl. 13.00, hvor eleverne kæmper intenst mod hinanden.

HTX Connection er et LAN-party med turneringer, præmier – og masser af hygge og fællesskab. Flere end 100 deltagere – drenge og piger – har meldt sig til begivenheden, der foregår i den nye bygning i Erritsø. Deltagerne er såvel nuværende som tidligere elever samt elever fra folkeskolens 8. – 9. klasser, kort sagt alle interesserede er velkomne, hvis de tilmelder sig.

Weekenden planlægges af skolens egne elever – “The Crew” – som har ansvaret for, at alt klapper. Det har de prøvet mange gange før, og formålet er, som de siger det, at hygge sig sammen og bidrage til det sociale liv og samvær på skolen.

Leave a Reply