I dag klokken 20.00 løber børnenes store MGP-fest af stablen i Gigantium i Aalborg. Der er garanti for massevis af TV-seere og et show, som hvert år vækker begejstring hos danske børnefamilier. Så meget at mange forældre, når bedre kan synge med på årets MGP-vindersang end vinderen af de voksnes Melodi Grand Prix. Finalisterne kommer fra alle hjørner af Danmark og repræsenterer musikgenrer inden for både rock, rap og pop.

MGP har altid været børnenes fest, og startede i år 2000, hvor det dengang hed Børne1erens Melodi Grand prix. Danmarks Radio står bag showet. Gennem årene er der kommet nye genre og former for musik, og meget forskellige vindere.

Personligt er min favorit Mille med sangen, “Til næste år.”, men der er mange gode bud på en vinder af børnenes MGP, så frem med popcorn, cola, hyggen og nyd showet, når talentfulde børn fyrer den af med håb, drømme og troen på en stjernekarriere indenfor showbizz og musik.

De 10 finalister i aften er: 

Ella, Karla og Sidsel med sangen: ’Godt at være venner’ (Virum)

 

The One & Only Boyband med sangen: ’Dine Rettigheder ’(Brønshøj og København)

Melissa & Victoria med sangen: ‘Jeg elsker dig’ (Haderslev)

Mille med sangen: ’Til næste år’. (Risskov)

Toby Oby med sangen: ’YouTube’ (København)

The Angels med sangen: Nu & her (Greve)

A&T med sangen: Det du gør (København)

Milo med sangen: Se mig (Kolding)

Thea & Rita: “Hvis børn ku’ bestemme”

Celina med sangen: Maskebal (Aakirkeby)

 

Se den fælles musikvideo med alle deltagerne her:

Se når børnene får at vide, at de skal være med i MGP

Mere end 700 sange

I år har DR modtaget over 700 sange. Ud af dem blev 60 sange valgt til at gå videre til MGP-workshops, hvor børnene har fået hjælp af professionelle musikere og producere til at arbejde med deres sange. Det var Bastian, der vandt sidste års MGP med sangen ’Frikvarter’. Hvem der vinder den næste udgave af MGP bliver afsløret, når DR1 sender MGP i aften kl.20.00

Lindberg og Gintberg er værter

Det er sangerinden Mette Lindberg og børnevært Kristian Gintberg, der skal guide os gennem en aften, der i den grad er dedikeret til glæden ved musikken

MGP er en konkurrence. Men for børnene er det ikke konkurrenceelementet, der fylder. Det er snarere sammenholdet, venskaberne, arbejdet med sangene og festen, der er i centrum.