Forside Erhverv Drengene blev inviteret på Fru Møllers Ishus

Drengene blev inviteret på Fru Møllers Ishus

DEL
Tina Møller fra Fru Møllers Ishus - Foto: Thomas Lægaard - Fredericia AVISEN

Fredericia AVISEN kunne afslutte fredagens arbejde med at få en otte kuglers oplevelse ved lystbådehavnen. Fru Møller havde kaldt på drengene, og drengene var klar.

Tina Møller er kvinden bag Fru Møllers Ishus, før var det slået sammen med COZY på lystbådehavnen i Sanddal, men nu er det et helt separat ishus. Fredericia AVISEN har sendt de to madglade rapportere Patrick Viborg Andersen og Thomas Lægaard af sted til issmagning.

Tina Møller fra Fru Møllers Ishus – Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Vi bliver mødt af en glad Tina Møller, som er ved at gøre klar i isboden til et stort rykind, solen skinner, så mon ikke der kommer mange isglade gæster i dag. Lones mand, Søren Møller, kommer forbi og efterlader os kun med et valg “COZY VAFFEL”, otte kugler. softice, flødebolle, guf og syltetøj.

“Vi har ændret konceptet fra tidligere, prisen og mængden er den samme, men i stedet for at kuglerne var så store, så har vi halveret dem, på den måde kan man smage mange flere varianter”, siger Tina.

Fru Møllers Ishus – Foto: Thomas Lægaard –

Der er ingen vej tilbage, det er kulturredaktøren som skal vælge mellem de mange lækre smagsvarianter fra Frisko. De første kugler kommer som perler på en snor, blåbær, banan med chokoladelag, mudkage, chokolade og jordbær. Det kan være noget af en opgave at bestemme sig, jeg følger op med stracciatellasauce, rocky road, tuttifrutti marsmellow og blandet jordbær/vanilje softice, guf og flødebolle med kokos. Som toppen af kransekagen kommer der en god klat jordbærsyltetøj.

Fru Møllers Ishus – Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Sportsredaktøren, som glemmer alt om kalorier og fitness, når der er smagsprøver, får jordbær, daim, oreo, vanilje, mint med chokolade, valnød, hindbær sorbet og lemon med lakrids. Samme fyld på toppen som den tidligere vaffel.

Patrick Viborg Andersen – Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Det er rigtigt hyggeligt at sidde ned under parasoller og spise sin is, i et naturligt område mellem isbaren og COZY. Det er noget af en oase som Tina og Søren Møller har skabt her. Man kan sidde og kigge ud i lysbådehavnen, hvor COZY også har udlejning af diverse både og kajakker.

Thomas Lægaard – Foto: Patrick Viborg Andersen – Fredericia AVISEN

Frisko laver mange og spændende isvarianter, man er dog tilbøjelig til at de første kugler man gerne vil have ender i bunden, og den her is er stor. Så er det godt, at nogle af de sidste varianter, jeg fik i, overraskede. Blandt andet tuttufrutti marsmallow, men ærligt talt så blev det en kamp at komme igennem denne velsmagende kæmpe COZY VAFFEL til kun 59 kroner.

Dommen fra Sportsredaktøren lader vente på sig, men der er næsten ingen tvivl at se på hans ansigt. Med lige dele guf og is i mundvigene er der ingen grund til at spørge ham – COZY VAFFEL er en vinder.

Det lykkedes begge at spise alt isen, den gigantiske vaffel som indrammer det hele, endte med at blive sporadisk levnet.

Åbningstiderne er alle hverdag fra klokken 16.00 til 21.00 og i weekenden er der åbent fra klokken 12.00 til 21.00 Fra den 1.7 er der alle dage fra 11.00 til 21.00. Find Fru Møllers Ishus på Sandal Bakke 24 er her på Facebook.

https://www.billet.dk/order/tickets/13260481/lars-lilholt-band-buelows-kaserne-2019-07-06-19-30-00?
DEL