Oplev en trio af drømmende fornyere og alsidige spillemænd, når Dreamers’ Circus til december spiller julekoncert med nordisk folk i Fredericia. Dreamers Circus opstod en sen nattetime i 2009 da Ale, Rune og Nikolaj mødtes til en skelsættende jamsession. Det var kærlighed ved første tone, og et nyt band var født. Siden da har de tre folkemusikere udfordret de gamle traditioner og givet den nordiske folkemusik et nyt look, som er ombejlet verden over.Musikken er i frit fald, når Dreamers’ Circus går på scenen. Med rødder i traditionsmusikken blander trioen nutidige kompositioner med filmiske stemningsbilleder og en sound inspireret af indiekunstnere som Bon Iver, Sufjan Stevens og Loney, Dear.

Søren Ryge Pedersen

I år er turnéen blevet døbt En Vinterrejse. Koncerten bliver med gæsterne, Hannah Schneider og Søren Ryge. Selv beskriver Dreamers Circus, En Vinterrejse med.

Hvert år drømmer vi om en hvid jul. Men hvorfor er vi så opsatte på en jul hvor sneen daler langsomt ned over Danmark? Er det ren nostalgi, er det barndomsminder eller er det bare fordi vi tænker, at julen hænger uløseligt sammen med vinteren?

I år bliver Dreamers’ Circus’ julekoncerter i lige så høj grad en hyldest til de kolde måneder når vi i samspil med sanger Hannah Schneider og fortællelegende Søren Ryge tager jer med på en vinterrejse med inspiration fra Schuberts sangcyklus af samme navn.

Som snefnug vil melodier, sange og fortællinger drysse ned fra scenen i håbet om at skabe en unik aften i vinterens tegn.

Dreamers’ Circus

Feat. Hannah Schneider og Søren Ryge
D. 9 december. Mere info her: www.tojhuset.dk

Musik af blandt andre Schubert, Dreamers’ Circus, Joni Mitchell, Hannah Schneider samt en håndfuld traditionelle folkemelodier.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer