Forside FC Fredericia Drama: FC Fredericia brændte to straffespark og spillede uafgjort

Drama: FC Fredericia brændte to straffespark og spillede uafgjort

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

FC Fredericia kunne have udbygget føringen i NordicBet Ligaen, men to brændte straffespark gjorde, at FC Fredericia måtte nøjes med uafgjort 2-2 mod Nykøbing, og dermed blev muligheden for at udbygge forspringet i toppen forpasset.

FC Fredericia skulle søndag eftermiddag forsøge at udbygge deres forspring til konkurrenterne i toppen af NordicBet Ligaen, der ikke havde fuld spillerunde som følge af landsholdspausen. Det betød, at konkurrenter som Viborg og Vejle sad over.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Det var ikke den eneste ting, der ikke var som det plejer. Jonas Dal var for anden kamp i træk tvunget til ændringer i startformationen som følge af en karantæne, som denne gang var tilfaldet Anders Holvad, der så rødt i udekampen mod FC Roskilde.

Det betød, at FC Fredericia startede som følger:

Alexander Nybo
Jacob Buus – Erik Nissen – Mathias “Malte” Johannsen – Nicolaj Ritter
Christian Ege Nielsen – Andreas Oggesen
Krisitan Kirkegaard – Mathias Gertsen – Agon Mucolli
Steven Enna

Dermed var Ege atter at finde på midtbanen, efter i en periode at have spillet i midterforsvaret, og det gjorde plads til “Malte”, der igen er fuld disponibel efter en skadesperiode.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Eges indtræden på midtbanen medførte samtidig den ændring, at Mathias Gertsen gled op på sin favoritposition som offensiv midtbane og Kristian Kirkegaard blev skubbet ud på kanten i fraværet af Anders Holvad.

Gæsterne fra Nykøbing kom til Monjasa Park med selvtilliden i orden, efter de i seneste runde lavede et stort comeback mod Kolding, og fik vendt 0-2 til 3-2, og det gør, at de forud for kampen indtog fjerdepladsen i NordicBet Ligaen med tre point op til FC Fredericia på førstepladsen.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Til dagens opgør havde Nykøbing-træner Brian Rasmussen valgt følgende startopstilling:

Jannich Storch
Mikkel Andersen – Jordan Wilson – Gustav Kjeldsen – Chris Thorsheim
Mathias Thrane – Mads Carlson
Mathias Gehrt – Lars Pleidrup – Sebastian Koch
Joachim Wagner

Nykøbings spydspids, Wagner, har for vane at gøre ondt på FC Fredericia og det var allerede ved at lykkedes i kampens indledning. Efter fire minutter fik Nykøbing frispark midt for mål, og manden med frisparksbolden blev Wagner, der sendte et nærgående forsøg af sted, men det sneg sig lige forbi Alexander Nybos mål.

Efter ti minutter var det FC Fredericias tur til at være farlige. Andreas Oggesen stak bolden i dybden til Steven Enna, der fik taget bolden til sig og han sendte en lumsk venstrebensafslutning mod mål. Det lignede ikke et forsøg, som Storch havde styr på, men bolden gik akkurat forbi mål.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Få minutter senere burde Nykøbing være kommet i front. Der blev slået et cutback i retning mod Sebastian Koch, men han mistimede fuldstændig sin afslutning og med en fodparade blev Alexander Nybo redningsmanden for FC Fredericia.

Kampen fortsatte med at være fuld af chancer i begge ender. Et kvarter inde i kampen var det FC Fredericias tur til at forsøge sig igen. Det skete efter et velspillet angreb, hvor der i flere omgange blev forsøgt et indlæg, og efter en nedfaldsbold tog Jacob Buus bolden til sig og kanonerede bolden mod mål med sit ellers kolde venstreben. Forsøget endte med at snige sig forbi Nykøbings mål.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

FC Fredericia fik alletiders mulighed for at komme foran efter en halv time. Agon Mucolli driblede rundt i Nykøbings felt, og han endte med at blive nedlagt af Mathias Thrane, og dommer Patrick Remon Gammelholm pegede prompte på straffesparkspletten. Sparket tog Mucolli sig af, men Jannich Storch valgte den rigtige side, og endte med at redde sparket, der var i Nykøbing-keeperens venstre side langs jorden.

I stedet for, at det endte med fredericiansk jubel, var det i stedet Nykøbing, som kunne juble efter 33 minutter. Mathias Gehrt tog et hjørnespark, og Nybo ville bokse det væk, men i stedet for at bolden røg væk, røg den direkte i hans eget mål og dermed var Nykøbing foran 0-1.

Foto: Michael Nielsen – Mphoto

I minutterne efter Nykøbings føringsmål pressede FC Fredericia gevaldigt på. Kristian Kirkegaard, Christian Ege og Mathias Gertsen sendte bolden af sted mod Jannich Storchs mål. Tættest på var Gertsen, der på på ekvilibristisk vis fik Jacob Buus’ indlæg vippet op og sendt et saksespark mod mål, men Storch reddede forsøget.

Der skete ikke mere i den begivenhedsrige første halvleg, hvor FC Fredericia efter en sløj start fik spillet sig op, og derfor endte Nykøbing med at gå til pause foran 0-1.

Anden halvleg startede med et pres fra FC Fredericia. Det gav udbytte efter 48 minutter, hvor Agon Mucolli fik en tværpasning og driblede ind i feltet. Mucolli spillede bolden skråt bagud til en fremadstormende Mathias Gertsen, der sikkert sendte bolden i mål til 1-1.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Efter udligningen fortsatte FC Fredericia med at presse på. Efter 57 minutters spil fik Mucolli bolden smækket ind i feltet fra venstrekanten. Enna vandt ikke duellen i feltet, men den løse bold opfangede Andreas Oggesen og sendte et brag af et langskud mod mål, men Storch fik bolden i sin favn og reddede for Nykøbing.

Den levende kamp fortsatte. Nykøbing meldte sig i anden halvleg, efter at være startet skidt ud i anden halvleg var det Nykøbings tur til at forsøge sig efter en times spil. Mathias Gehrt blev spillet fri i dybden, og kom alene igennem mod Nybos mål. Gehrts forsøg endte med at gå forbi den fjerneste stolpe, og FC Fredericia slap derfor med skrækken.

Foto: Michael Nielsen – Mphoto

Med 25 minutter igen burde FC Fredericia være kommet i front efter et hjørnespark. Først fik Mathias “Malte” Johannsen bolden inde i feltet, men han overlod den til Ege inde i det lille felt, men kaptajnen bankede forsøget over. Minuttet efter var Jacob Buus gået med frem på et frispark, der blev sparket af Gertsen. Buus satte hovedet på, men hans forsøg gik lige forbi mål.

Forløsningen kom med et kvarter igen. Kristian Kirkegaard tilkæmpede sig et hjørnespark, og indskiftede Martin Mikkelsen sendte hjørnesparket ind i pandebrasken på Erik Nissen, som havde taget placering ved forreste stolpe. Med hård kraft headede forsvarstyrmanden ind bag Storch, der ikke kunne holde bolden ude af målet.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Målet fik Nykøbing til at skubbe spillet fremad igen, og de satte Alexander Nybo på prøve et par gange, men FC Fredericia-keeperen var på dupperne og afværgede.

Som følge af Nykøbings pres tog Jonas Dal konsekvensen og sendte fysisk stærke Mathias Nygaard ind i stedet for Mathias Gertsen, der blev kåret til man of the match af de 1.135 tilskuere, der var mødt frem på Monjasa Park.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Med fire minutter igen kiksede FC Fredericias offsidefælde. En lang bold fik FC Fredericia ikke afværget, samtidig med der blev appellerer for offside. Det gjorde, at Lars Pleidrup pludselig var alene igennem, og ville afdrible Nybo. Nybo klarede i første omgang, men Magnus Warmning var først over returen og sendte bolden i mål til 2-2.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

I overtiden fik indskiftede Nygaard tilkæmpet sig et straffespark. Amerikanske Steven Enna blev sat til at sparke, men sparket pillede Jannich Storch og derfor endte kampen uafgjort.

Med sejren bevarer FC Fredericia førstepladsen i NordicBet Ligaen. Næste gan Jonas Dals mandskab skal i aktion er på fredag, hvor Skive er modstanderen på udebane.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia
DEL