Forside Fredericia Dræbermolekyler, vulkanudbrud og antistof – Livestreaming fra naturvidenskabens verden!

Dræbermolekyler, vulkanudbrud og antistof – Livestreaming fra naturvidenskabens verden!

DEL
Foto: PR

Tag med ind i naturvidenskabens spændende verden når forskere fra Aarhus Universitet fortæller om de nyeste opdagelser og resultater indenfor deres felt. Foredragene livestreames direkte til Auditoriet på Fredericia Gymnasium syv tirsdage i efteråret.

Det er Fredericia Bibliotek og Fredericia Gymnasium er i fællesskab tilbyder livestreamingen af ‘Offentlige foredrag i Naturvidenskab’ til alle interesserede. Vi starter allerede med det første foredrag den 25. september, hvor brygmester Zoran Gojkovic og Erik Lund fra Carlsberg Laboratorium fortæller om øllets aroma, farve og smag.

Kvantefysik og bakterier og molekyler i oktober

Den 9. oktober skal vi ind i atomernes vilde verden med professor i kvantefysik Klaus Mølmer. Mennsket som superorganisme med billioner af bakterier er temaet for professor i genomforskning Oluf Borbye Pedersen den 23. oktober. Og den 30. oktober skal vi med lektor i kemisk biologi Thomas Bjørnskov Poulsen på en rejse til molekylernes verden med fokus på naturens egne medicinske stoffer.

Aldring, vulkaner og antistof i november

Hvorfor ældes vi? Er overskriften når de to lektorer i henholdsvis molekylærbiologi og biogerontologi, Tina V. Stevnsner og Suresh Rattan fortæller om de mekanismer der gør at vi ældes forskelligt, den 6. november. En uge senere, den 13. november, handler det om vulkanudbrud der har påvirket menneskets historie. Her er det professor i geoscience Christian Tegner der fortæller og sæsonen afsluttes med professor i fysik Jeffrey S. Hangst der giver en indføring i hvad der kan komme ud af at studere og producere antistof.

Niveauet er højt, og man bliver udfordret, men man kan sagtens få udbytte af alle foredrag selvom man ikke selv er professor.

Alle foredrag livestreames i Auditoriet på Fredericia Gymnasium fra kl. 18.50 og varer omkring to timer. Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig. Eneste undtagelse er foredraget ’Smagen af øl’, hvor entréen er 30 kr.

https://www.gfforsikring.dk/kontakt-gftrekantomr%C3%A5det