Shu-bi-dua-forsanger Michael Bundesen døde søndag. DR mindes ham og nogle af Shu-bi-duas største ørehængere mandag aften og i den kommende uge.

’Vuffelivov’, ’Hvalen Hvalborg’, ’Danmark’ og ’Den røde tråd’.

Det er blot nogle af de mange hits og finurlige tekster, som Michael Bundesen bød på som forsanger og frontfigur i Shu-bi-dua.

Søndag aften døde Michael Bundesen, 71 år gammel, efter kort tids kræftforløb, og i den anledning bliver der i den kommende uge rig mulighed i DR’s programmer for at få historien om Shu-bi-dua og høre en lang række af det danske bands mange, folkekære sange.På radioens P5 er Jørgen de Mylius vært for et mindeprogram om Michael Bundesen mellem klokken 18.05 og 19.00 mandag aften, den 9. november, hvor Mylius plejer at sende ’Hithouse’.FRA TEKSTEN

’Aftenshowet’ på DR1 mandag aften klokken 19.05 ser på Michael Bundesens betydning for de danske sangskat, og umiddelbart efter ’Aftenshowet’ – mandag klokken 20.00 – viser DR1 Janus Køster-Rasmussens dokumentar ’Historien om det originale Shu-bi-dua’ fra 2016.

Dokumentaren fortæller historien om, hvordan fire unge mænd i 1971 mødtes i en have i Gentofte, fordi de ville lave et band. Snart fandt de ud af, at de kunne joke sig frem til det ene hit efter det andet, og en håndfuld år senere havde morsomhederne gjort dem til Danmarks hidtil største orkester. Dokumentaren beskriver også, hvad der senere hændte. For eksempel opstod der et dilemma om, hvorvidt de skulle holde fast i den glade drengerøvshistorie eller forsøge at blive voksne.

’Fællessang’ med Shu-bi-dua-numre

Fredag klokken 20.00 på DR1 bliver der mulighed for selv at synge med på nogle af de største hits fra Shu-bi-duas hånd – og mund. Det bliver der i ’Fællessang – hver for sig’, hvor Mads Steffensen og Phillip Faber har nogle af numrene på lydtapetet. – Shu-bi-duas sange er – om nogen – sange, som lægger op til fællessang. Derfor er det helt oplagt, at vi benytter lejligheden til at synge dem i programmet og mindes Bundesen og de mange, skæve ordspil, han leverede, siger Anne Garlichs, der er programchef i DR Medier.

Mylius i mindeprogram

På radioens P5 er Jørgen de Mylius vært for et mindeprogram om Michael Bundesen mellem klokken 18.05 og 19.00 mandag aften, den 9. november, hvor Mylius plejer at sende ’Hithouse’. Her øser Jørgen de Mylius blandt andet af sine egne minder med Michael Bundesen, som han var kollega med i starten af 1970’erne på P3. Her var et andet Shu-bi-dua-medlem, Michael Hardinger, for øvrigt også ansat dengang.

P5’s værter spiller helt generelt masser af Shu-bi-dua i alle programmer mandag.

På DR’s radioapp og dr.dk/radio er der fortsat mulighed for at høre eller genhøre Dan Rachlins programserie i fem afsnit, ’Ærligt talt – Shu-bi-duas historie’ fra 2017. Her er det Michael Bundesen selv, der fortæller historien om Shu-bi-dua – selvfølgelig garneret med en masse af bandets musik.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer