Vin- og cocktailpub åbner i dag i Gothersgade, Fredericia. Torsdag eftermiddag holdt barmanageren, Ulrich Deleuran Steffensen, og resten af teamet bag den nye pub åbningsreception, før de officelt åbner i dag fredag klokken 12:00.

Læs også:

For folkene bag er det en drøm, der går i opfyldelse. Ulrich Deleuran Steffensen er glad for endelig at kunne slå dørene op og byde på en masse lækre drinks og små snacks, som ender med at give kunden en rigtig god oplevelse. Det er som at træde ind i en tidslomme, når farten sænkes og roen indfinder sig i Gothersgade, hvor Fredericia har fået en ny vinpub. Der er skænket rosevin i glassene og en håndfuld tjenere er klar til at servicere gæsterne til dagens reception. Ulrich Deleuran Steffensen er lykkelig for, at man nu åbner.

– Langt om længe er vi klar til at åbne, og vi vil give den gas med godt humør, god service og sublime oplevelser. Vi har ventet i otte måneder på denne dag. Det er en kæmpe forløsning, at medarbejderne og jeg kan tage imod gæsterne, udtaler han.

Der har været udfordringer undervejs, blandt andet med leverancerne af byggematerialer. Det har været det sværeste at koordinere, idet materialerne blev forsinket igen og igen. Planen var, at pubben skulle åbne i påsken, men det har ikke været muligt, fordi vinduerne eksempelvis var forsinket.

Baren tilbyder hyggelige omgivelser, gode cocktails og et bredt vinudvalg, så der er noget til alles smagsløg. Ulrich Deleuran Steffensen og personalet vil hele tiden stå klar med et smil. Derfor er det vigtigt for dem, at tingene bare spiller og er komfortable.

Alle er velkomne, men omgivelserne appellerer tydeligt til bestemte målgrupper.

– Vi rækker ud til det sofistikerede publikum, som vil ud og nyde en god drink ud fra et godt håndværk. Vi er ikke et sted, hvor man danser og hopper rundt, fordi vi går op i, at der er stille og rolige omgivelser, siger Ulrich.

Også Brian Løkkegaard, der er blandt folkene bag, glæder sig meget over, at stedet endelig kan åbne. Han er meget tilfreds med resultatet. Han synes, at Doktor Herman har fået et rigtig flot ydre.

Brian Løkkegaard har været med til at få projektet i gang, og når han kaster et blik over det færdige resultat med menukortet, så mener han, at valgmulighederne rammer bredt. Han har været med til at søsætte og sætte nogle rammer for stedet, men resultatet er til Ulrichs fortjeneste:

– Det er ham, der skal styre den daglige drift, og det kommer til at blive så godt. Gæsterne kan se frem til nærvær, intime omgivelser og en god cocktail, som starter og slutter med et smil både fra medarbejderne og gæsterne, siger han.

Åbningstiderne for denne weekend følger stedets fremtidige åbningstider, som er 12:00-02:00 fredag og lørdag

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her