Klokken 10:00 var de tre 16-årig drenge, der er tiltalt for voldssagen fra P-huset, i Grundlovsforhør i Retten i Kolding. Trods protester fra pressen og forsvarerne blev dørerne lukket.

Dommer Peter Toftager startede med at bede om identiteten på de tre tiltalte i sagen, som også skulle fortælle, hvad tid de blev anholdt. A fortalte, at han blev anholdt klokken 03:30 tirsdag, B blev anholdt klokken tirsdag 10:55 og C blev anholdt klokken 10:35. Grundet de tiltaltes alder var der værger med, i de to tilfælde var det forældrene og i det sidste tilfælde var det en fra Kommunen, der repræsenterede den ene tiltalte.

De tre tiltalte var alle nedtrykte, da de sad foran dommeren.

Alle tre var anklaget efter paragraf 245 stk. 1. Anklager fortalte om forløbet, hvor den forudrettede blev overfaldet i parkeringshuset i Domus Axel. Forudrettede faldt omkuld efter at være blevet slået og trampet på, og fik skader på kroppen og i hovedet. De tre forsvarer fortalte på klienterenes vegne, at de nægtede sig skyldige i sigtelsen.

A erkender at have begået simpel vold i form af to spark og et slag mod ansigtet. B erkendte at have sparket forudrettede to gange i ryggen. B var blevet ophidset, da han blevet kaldt bøsse af forudrettede. C erkender at have givet tre puf på skulderen, men nægter at have udøvet vold.

Efterfølgende blev dørerne ønsket lukket af anklageren, da hun mente, at der var informationer fra Grundlovsforhøret, der ikke skulle ud i offentligheden endnu, da der mangler vidneafhøringer. Forsvarerne, Ib Gorm Pedersen, Niels Anker Michaelsen og Nils-Erik Kallmayer, protesterede sammen med Fredericia AVISEN og Fredericia Dagblad mod anmodningen med argumenter som, at sagen har offentlighedens interesse og i en tid med sociale medier vil informationer slippe ud fra Grundlovsforhøret uanset om døren er lukket eller åben.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer