Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier. Det var Vagtchef Hans Hoffensetz, der stod for dagens briefing.

“Jeg har en lille nyhed først – i krydset mellem Strandvejen og Vestre Ringvej udfører TRE-FOR reparation af lyskryds mellem 8-12.00. Vi tænker ikke, at det giver større problemer. Vi gør ikke noget indledende, men kører naturligvis forbi. Vi tænker, at dem som har taget et kørekort, kender reglerne i forbindelse med et lyskryds, der ikke er sat til,” siger Hans Hoffensetz.

Tyveri af motorcykel

“Der er stjålet en motorcykel i Egeskov mellem klokken 18.00 i går og 09.15 i dag er der på Egeskov Skovvej stjålet en motorcykel af mærket Suzuki med reg. nr. CK 29 765,” fortæller Vagtchef Hans Hoffensetz.

Damesko stjålet fra kælderrum

“I Kongensstræde er der mellem 23.57 og 07.00 sparket en dør ind til et kælderrum. Der er stjålet fem par damesko, og der kan være mere, men det kan jeg ikke se på nuværende tidspunkt,” siger Hans Hoffensetz og tilføjer:

“I tidsrummet mellem 12.00 og 21.55 er et andet kælderrum sparket op. Der er stjålet sodavand derfra.”

Og så har politiet været rundt flere steder i politikredsen i forbindelse med høj musik. Men der er blevet skruet ned de forskellige steder, da patruljerne nåede frem. Blandt andet var der larm i Kanalbyen, da unge mennesker havde godt gang i en Soundboks.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer