Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz, fortæller ved morgenens pressebriefing, at der ikke har været større ting i Politikredsen siden fredagens sene briefing.

Indbrud hos Au2dele på Prangervej

07:03 kom der en melding om er eventuelt indbrud. Vidner har set en person gå rundt inde i butikken og efterfølgende en bil køre derfra. Politiet har været ved stedet, og har fundet en knust rude.

Narkopåvirket mand råbte ukvemsord

En 21-årig mand her fra Fredericia blev truffet på Nørregade i Horsens af Politiet, imens han stod og kastede op på gaden. Manden var påvirket af stoffer, og da Politiet henvendte sig blev den unge mand opfarende og kaldte Politiet for ukvemsord. Manden blev taget med i detentionen.

Slagsmål og kniv med i byen i Horsens

en 21-årig mand fra Fredericia indledte et slagsmål på et værtshus i Horsens. Manden havde, udover at indlede slagsmålet, også en kniv med i byen. Derfor bliver han også sigtet for knivloven.

Slagsmål ved Klods Hans

En anmeldelse om et større slagsmål foran Klods Hans fik Politiet til at rykke ud. Der var dog tale om et klammeri mellem et kærestepar, hvor ingen kom til skade. Parterne har valgt ikke at indblande Politiet.

Indbrud på Nymarksvej

der er opbrudt et vindue til stuen med et koben. Der er stjålet en MacBook Air, inden man er løbet derfra gennem en terrassedør.

Indbrud på Godthåbsvej

Fra kl. 18-21:30 er der opbrudt et soveværelsesvindue. Der er stjålet smykker og Portvin, inden man har forladt huset gennem en terrassedør.

Tyveri fra kælder på Frederik d. III’s vej

En mand på 40-50 år, 190 centimeter høj, skaldet og iført sort tøj går ned i kælderen, hvor han stjæler en kasse øl. Manden kører derfra på en herrecykel.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

https://www.fredericiafriskole.dk/

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her