Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Dagens formiddagsbriefing var med Vagtchef Jørn Lindhardt. Han kunne fortælle om et indbrud på Calvinsvej. En rude er blevet knust, og der er stjålet forskellige småting, fortæller Vagtchefen. Klokken 02:23 bliver en bilist standset på Snoghøj Landevej. Der er tale om en 21-årig kvinde fra Fredericia, der bliver sigtet for spirituskørsel. I Kolding blev en 22-årig mand fra Fredericia standset med for meget alkohol i blodet, og derfor modtager han ligeledes en sigtelse for spirituskørsel.

Jørn Lindhardt kunne berette om en hel stribe af færdselsuheld på grund af store mængder nedbør og vand på vejene. Blandt andet har der i Uldum været flere uheld på samme strækning uafhængigt af hinanden, fordi der her er store mængder af vand på vejen. Både i Christiansfeld, Billund, Horsens og Vejle har der været store haglbyger, der har sendt bilister ud i autoværnet.

I Hedensted har der her til formiddag været uheld i begge retninger på Østjyske Motorvej. Da Politiet var på vej ud mod det første uheld sker der et i modsatte retning – og imens de var der skete endnu et uheld præcis samme sted

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer