Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Der er har været meget roligt i nattelivet i hele Sydøstjyllands Politikreds, der ikke har haft meget at se til på den front, fortæller Vagtchef Lars Grønlund. Han fortæller videre, at der har været væltede træer rundt over hele Politikredsen, hvor især Vejle har været ramt. Det har dog ikke haft den store trafikale indflydelse.

Indbrud på Nymarksvej

I et kort tidsrum fra 17:45 til 19:25 har der været et indbrud i en villa på Nymarksvej. Her er et vindue blevet opbrudt og huset er gennemrodet. Der er ikke opdateret nogen koster, ligesom der heller ikke findes et signalement af en mulig gerningsmand, fortæller Lars Grønlund, Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

Indbrud på Godthåbsvej

I tidsrummet mellem 18:00 og 23:30 har der været indbrud i en villa på Godthåbsvej. Et vindue er opbrudt og huset gennemrodet. Gerningsmændene er sluppet afsted med parfume og valuta.

Mange indbrud i Børkop og Brejning

Vagtchef Lars Grønlund kunne fortælle, at der i går har været en stribe indbrud i postnummer 7080 Børkop. Tre indbrud har fundet sted i Børkop og et sidste i Brejning. Om de har forbindelse til hinanden vides ikke, men fremgangsmåden er meget ensartet.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

bit.ly/LethiFredericia
Skal du opleve legenden i Fredericia? Så klik her