Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Indbrud i erhvervsejdendom

Der har i weekenden været indbrud i en erhvervsejendom på Tåsingevej i Fredericia. Her har ukendte gerningsmænd opbrudt et vindue, og har skaffet sig adgang til bygningen. Det er lykkedes at slippe afsted med uspecificeret udstyr fra klinikken.

Indbrudsforsøg i skur

Ukendte gerningsmænd har været på besøg i et uaflåst redskabsrum. Her har man været i færd med at stjæle værktøj, men ejeren opdager dem, så de stikker af. Der er intet signalement.

Indbrud i villa

Der har i weekenden været indbrud i en villa på Bykrogen i Erritsø. Her har ukendte gerningsmænd brudt et soveværelsesvindue op. Politiet formoder der er brugt et koben til formålet. Det er lykkedes at slippe afsted med en guldhalskæde og en guldring.

PH-lampe stjålet

Der har været et indbrud i en villa på Adelvej i Taulov. Her har ukendte gerningsmænd knust en terrassedør. Derfra har de været inde i stuen, hvor der er stjålet en PH-standerlampe.