Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Dagens pressebriefing stod Vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen for. Han kunne fortælle om en række indbrud i både private hjem og hos virksomheder.

Der har været indbrud i en virksomhed på Karetmagervej. Der er blevet opbrudt et kontorvindue. Det eneste de er sluppet afsted med er en iPad. Der har i Dronningensgade været indbrud i et kontor/en klinik. Her er en hoveddør opbrudt. Der er stjålet en mobiltelefon, en kaffemaskine og en bærbar PC. På Gammel Færgevej har der været forsøg på indbrud. En sten er kastet gennem et kældervindue, men ingen tegn på indtrængning.

På Anders Billesvej er et køkkenvindue blevet opbrudt, og med sig har de fået smykker. På 6. Julivej har der været forsøg på indbrud. Koben, ikke ind. Der har været indbrud i et udhus ved KFUM Spejderne. Her er hængelåsen klippet op – og der er stjålet håndværktøj, en kompressor, en hækkeklipper og en gul havetraktor.

På Østjyske Motorvej har der været et tilfælde af spirituskørsel. Desuden var han frakendt kørekortet. Der har også været et tilfælde af kørsel påvirket af narkotika. På Vejlevej blev en mand på 23 år taget uden kørekort, selvom han førte en bil.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Skriv et svar