Højtryk giver svag vind, dis og tåge, men torsdag kommer et vejrskifte

Et stort højtryksområde strækker sig fra Nordsøen via Danmark til Nordtyskland og Polen. Mild og ret fugtig luft strømmer ind over Danmark vestfra. Højtrykket medfører mest svag vind og der ligger tåge mange steder.

– Tågen er mange steder tæt og der forekommer også stedvis rimtåge. Det kan give en del problemer i trafikken i løbet af morgenen, dels grundet den dårlige sigt og dels de stedvis rimglatte veje, så kør forsigtigt, siger meteolog Martin Lindberg og fortsætter:

– Tågen forventes at lette i løbet af dagen, men det bliver fortsat skyet i det meste af landet, i Nordjylland kommer der dog efterhånden lidt sol.  

Onsdagen bliver den sidste dag med tåge i denne omgang. Der er udsigt til et vejrskifte. Koldere og tørrere luft er på vej nordfra og torsdag formiddag ventes en koldfront at passere landet og det vil klare op nordfra i løbet af dagen. Natten til fredag bliver klar og kold med frost i hele landet. Fredagen vil byde på fint vejr med en del sol, ret svage vinde og temperaturer op mellem 3 og 6 graders varme. I weekenden får vi mere ustadigt vejr; vinden vil friske op fra vest eller nordvest og det bliver mere skyet. Det holder mest tørt, men på søndag kan der en overgang komme lidt slud hist og her.   

– Den ret kolde vejrtype ser ud at fortsætte ind i næste uge men prognosen bliver mere usikker. Fronter med nedbør og noget mildere luft ser ud at efterhånden presse på vestfra og der kan en overgang komme både regn, slud og sne, slutter Martin Lindberg

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer