Fra Baronessens Kvarter i Taulov leverer DLG ordrer ud til kunder i hele landet. De mindre lagre, der før var spredt ud geografisk, er nu samlet på én lokation, og med det nye setup optimerer DLG både logistikken og kundeoplevelsen.

Større, enklere og smartere. Det er de tre ord, der på bedste vis beskriver DLG´s nye logistikcenter i Taulov. For når landmænd, fra Skagen i nord til Gedser i syd, i fremtiden bestiller varer fra DLG, bliver de med stor sandsynlighed pakket og leveret fra postnummer 7000.

Det nye logistikcenter, som fra 1. oktober kører i fuld drift, har i øjeblikket over 2400 varenumre, og der kører dagligt 80 lastbiler ind og ud af terminalen for at kunne opretholde et højt serviceniveau, hvor landmanden får leveret sin palleordre inden for tre dage. 

Niels Søren Rasmussen, COO i DLG-Koncernen, glæder sig over, at det nye logistikcenter i trekantområdet kan servicere bedrifter i hele landet.

”Taulov er et vigtigt knudepunkt for os. Ved at samle aktiviteterne optimerer vi vores logistik, tilbyder en bedre service til vores kunder og ikke mindst reducerer vi vores omkostninger. Med ét veldrevet lager, tæt på motorvejsnettet, styrker vi vores konkurrenceevne både på den korte og den lange bane,” siger Niels Søren Rasmussen.

Et løft i købsoplevelsen

Det nye logistikcenter er også en gevinst for kunderne, som vil opleve en forbedret service hele vejen fra bestilling til levering. Kunderne kan allerede i dag via web og app markere på et kort, hvor de ønsker levering af deres vare på bedrifterne, ligesom det også vil være muligt at følge sin ordre via Track & Trace.

”Hele meningen med DLG-Terminalen i Taulov er, at kunderne kan finde Danmarks største sortiment af pallevarer til landbruget, som de kan få leveret inden for få dage. Med vores nye setup i Taulov og via vores kundeportal kan vi præsentere en mere skræddersyet levering til den enkelte kunde, som er et rigtig godt værktøj til den daglige drift i ​landbruget,” siger Bøje Kjær, som er direktør for DLG Supply.

I kan få meget mere info om, hvad Terminal Taulov kan via denne animationsfilm:

FAKTA

  • Den officielle åbning af DLG-terminalen i Taulov er blevet udskudt på grund af COVID-19, men terminalen har været i fuld drift siden 1. oktober
  • 2400 varenumre er samlet på det 28.000 kvadratmeter store lager på Baronessens Kvarter i Taulov
  • 25 ansatte håndterer omkring 2000 ordrer om ugen

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer