Det er 18 år siden, bandet udgav ny musik, men Dizzy Mizz Lizzy har for nylig været i studiet og indspille nyt, og det vil den populære trio gerne præsentere for sine mange fans. Sammen med alle klassikerne, forstås.

– Der er ingen tvivl om, at rigtig mange får deres største ønske opfyldt, når 90’ernes største band kommer til Rock Under Broen den 13. juni næste år. Det har vi kunne konstatere med alle de mails, beskeder og kommentarer på facebook som Rock Under Broen har modtaget omkring Dizzy Mizz Lizzy, oplyser Brian Schou Larsen fra Rock Under Broen.

Dizzy Mizz Lizzy var aktive fra 1988-98, udgav to storsælgende album, “Dizzy Mizz Lizzy” i 1994 (der stadig er den bedst sælgende rockplade i Danmark) og “Rotator” i 1996.

Det er ikke første gang siden opløsningen i 1998, at Dizzy Mizz Lizzy turnerer, for i efteråret 2009 overraskede bandet ved at annoncere seks koncerter til året efter. De udsolgte på få minutter, og inden 2010 var omme, havde trioen givet mere end 50 koncerter i Danmark og Japan. Så stor var publikums sult efter at opleve – eller genopleve – et af alle tiders populæreste og bedst sælgende bands i den danske rockhistorie.

Intet ville have været lettere for de tre musikere end at gentage succesen de følgende år, men det skete ikke:
”Det var en fantastisk oplevelse i 2010, men vi blev også mætte. Det lå dog lidt i kortene, at det kunne være
spændende at tage ud på en ny turné en dag, men hvis det skulle ske, var vi enige om, at så skulle det også
være med nogle helt nye sange på repertoiret” udtaler Tim Christensen på vegne af trioen.

Dizzy Mizz Lizzy var aktive fra 1988-98, udgav to storsælgende album, “Dizzy Mizz Lizzy” i 1994 (der stadig er den bedst sælgende rockplade i Danmark) og “Rotator” i 1996 – og blev gendannet til en stor turné i 2010, inden Tim Christensen vendte tilbage til sin succesrige solokarriere og de to andre medlemmer, trommeslager Søren Friis og bassist Martin Nielsen, gik tilbage til deres civile jobs uden for musikbranchen

Der bliver derfor ikke tale om en gentagelse af koncerterne fra 2010, men Tim Christensen tør godt garantere, at det bliver en fest, når Dizzy Mizz Lizzy drager på turné. Med Silverflame, Waterline, Rotator og alle de andre gode gamle, som var soundtrack for en hel generation i 1990’erne, samt en håndfuld helt nye sange, fås det næppe bedre noget sted i 2015.

(Foto: PR )