FC Fredericia tog i dag imod Jammerbugt FC i 1. division i forårets første hjemmekamp. Det var niveauforskel på de to hold, men der skulle en strategisk og disciplineret indsats til at hive alle tre point hjem i 20. runde for FC Fredericia. 1-0-målet blev vejen til en storsejr.

Det var uden anfører, Christian Ege på holdkortet, at holdet skulle forsøge at hive tre point hjem på Monjasa Park, men hjemmeholdets cheftræner, Michael Hansens 11 udvalgte lagde tidligt et stort pres på Jammerbugt FC, men der skulle mange afleveringer til før det forløsende mål faldt.

Ukraines flag som baggrund på dagens måltavle i kampen mellem FC Fredericia og Jammerbugt FC. Foto: AVISEN

De første 10 minutter bød på to afslutninger, hvor den ene blev reddet i FCF-målet af målmand Oliver Hedvall, og det andet gik over mål i den anden ende. Begge hold forsøgte at få styr på pasninger. Efter ni mutter blev der dømt frispark lige udenfor feltet, men skuddet kunne Jammerbugt-keeper, Pape Seydou Ndiaya let klare.

FC Fredericia forsøgte at skabe chancer, og fra bænken dirigerede cheftræner Michael Hansen sine tropper, og det blev også til en række forsøg forbi mål de første 20 minutter, og det var hjemmeholdet, der sad sikkert på spillet med en velspillende Kristian Kirkegaard og Marcus Hannesbo.

Selvom kampen de første 30 minutter var chancefattig, så blev der kæmpet i duellerne, og det var stort set i alle afleveringssituationer. Efter 29 minutter lykkes Kristian Kirkegaard med et godt løb, men det blev til et hjørnespark, der efterfølgende blev clearet. Efter 32 minutter var FC Fredericia dog helt tæt på, men bolden blev reddet af Jammerbugts målmand. Fire gode minutter førte til flere gode forsøg, der dog blev reddet af udeholdet alle gange.

Der skulle gå næsten 20 minutter, før udeholdet kort angreb igen og bevægede sig op på FC Fredericias banehalvdel, men heller ikke det blev farligt. Det var dog meget sigende, at hjemmeholdet, der også spiller med i toppen sad på spillet. Der blev spillet med tålmodighed og spilaftalerne blev holdt, hvilket også gav flere hjørnespark, men ikke direkte farlige situationer. Man sad med følelsen af, at det var et spørgsmål om tid, før hjemmeholdet kom i front. Men stillingen på måltavlen efter 1. halvleg var dog 0-0.

Ingen udskiftninger i pausen – men efter 55 minutter skete der noget

Der blev ikke foretaget udskiftninger ved halvlegen, så det var de samme 22 spillere, der startede 2. halvleg. Holdene startede også som 1. halvleg sluttede – FC Fredericia på bolden med mange pasninger, og det resulterede også i et hjørnespark efter 48 minutter, men igen blev bolden clearet. Det var samme opskrift, hvor det ene hold forsvarede og det andet angreb. Der manglede noget krydderi, og efter 55 blev minutter foretog FC Fredericia en større rokade, da hele tre spillere blev skiftet ind. På banen kom blandt andet. Anders Holvad og Patrick Egelund.

Noget skulle, der ske. De 848 tilskuere på Monjasa Park var godt underholdt, men savnede helt sikkert et mål at varme sig på. Cheftræner Michael Hansen ville også have sine spillere til at spille hurtigere.

Efter minutter gav det pote, da Samson Iyede efter et flot og gennemført opspil var helt alene med målmanden, han passerede sikkert, da han skød bolden indenom med god fart og scorede fortjent til 1-0. Det kunne åbne for mere – nu skulle udeholdet fremad.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

FC Fredericia sad dog fortsat på spillet, og gav ikke bolden fra sig. Det var hjemmeholdet, der pressede på for 2-0, og ikke Jammerbugt FC, der jagtede 1-1.

Efter 77 minutter tog indskiftede Anders Holvad smukt, elegant og sikkert bolden ned, inden han med to driblinger, havde sat sin direkte modstander, og med et hårdt skud scorede til 2-0.

Efter 10 minutters boldflytteri, var det FC Fredericia, der igen leverede et fantastisk opspil med gode pasninger, inden bolden havnede hos Patrick Egelund, der smadrede bolden ind til 3-0.

Det var et grundigt forarbejde, disciplin på alle leder og kanter, samt sikrer scoringer, da de helt store chancer opstod, der sikrede sejren til FC Fredericia.