Fredericia AVISEN var forbi Din Tøjmand Sejersen, hvor Henriette Sejersen disker op med gode tilbud i anledning af kædens 30 års fødselsdag.

Torsdag, fredag og lørdag er der i anledning af Din Tøjmands 30 års fødselsdag også 30 procent i rabat i butikken. Den røde løber er rullet ud og de helt store smil er fremme ved personalet. Der er en lind strøm af kunder denne torsdag hvor jeg besøger herretøjsbutikken i Vendersgade.

Henriette er en eftertragtet kvinde i dag, så jeg står lidt i baggrunden og venter, men hun udfører en af de vigtigste ting til kunderne, tid og nærvær.

“Vi har vægtet den personlige betjening i alle årene, vi har et rigtigt godt team”, siger Henriette.

Henriette har været med i kæden i alle 30 år, det var da hun startede i branchen. Hun har været indehaver i hele 21 år og hun er stadig glad og stolt over at sælge tøj. Man kan se med egne øjne, hvordan kunderne kommer ind og flere af kunderne spejder eller spørger efter Henriette. Hun er har klædt mænd på i generationer og finder gnisten frem ved hver en kunde.

https://www.facebook.com/events/2400413516865985/