Forside Debat Digitale nyheder styrker også demokratiet

Digitale nyheder styrker også demokratiet

DEL
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Den 26. maj og den 5. juni er der to afgørende valg for repræsentative demokrati. Fredericia AVISEN er naturligvis med hele vejen. Imens Folketingsvalget er på vej ind i uge 2, har vi valgt at drage ud i Europa for at tale med vælgerne. Første stop går gennem Tyskland og sender os til den polske havneby, Stettin. Men inden vi når til dette besøg, vil jeg fortælle lidt om Fredericia AVISENs dækning.

Et møde med et af EUs folkerige lande og samtidig et land med hele 51 repræsentanter i Europa Parlament. Et land, hvor demokratiet i danske medier beskrives som presset, og hvor folkehelten fra Solidaritet; elektrikeren, fagforeningsaktivisten, præsidenten og tænkeren Lech Walesa kæmper for forandringer, frihed og demokrati. 

Og netop demokratiet og dialogen mellem borgere og politikere er central i Fredericia AVISENs dækning af valget. Her på Fredericia AVISEN får du et team af dedikerede journalister, der brænder for samfund, politik og mennesker. Den første uge har vi allerede dækket mange arrangementer, og alle politikere i området har fået en mailinvitation til at deltage i valget på Fredericia AVISEN; med ordene om, at jo mere de griber os, jo mere sætter vi dem på i spotlyset, men dermed ikke sagt, at man kan gemme sig, vi stiller naturligvis også de spørgsmål, som borgerne har og sender. 

Som et seriøst medie er vi naturligvis tilmeldt Pressenævnet, hvilket i en tid, hvor fake news-prædikatet kastes som rapperens håndtegn mod medier, der ikke har eksisteret siden 1850’erne, er det et must.

Som ansvarshavende betyder det meget for mig, at vi hver dag både nyhedsformilder, skriver artikler, laver interviews, analyser og i det hele taget dækker lokalsamfundet, som vi alle elsker. 

Det sker gennem kildekritiske briller fra en chefredaktør, der er uddannet historiker, hvilket betyder, at både kildekritik, historiebevidsthed og politisk analyse er gennemgået, men også fra et menneske, der ser demokratiets udfordringerne, når flere og flere vælger at tage netop denne styreform for givet, imens stærke mænd tager magten, indskrænker den til få og hadets dialog får lov at blomstre. 

De traditionelle og trykte medier påberåber sig ofte objektivitet, men som historiker ved jeg, at objektiviteten kun er noget, man kan stræbe efter, for den findes ikke, der vil altid være et subjekt bagved, flere måder at se en historie på og massevis af vinkler. 

Som menneske er denne mangfoldig noget af det smukkeste, hvis man anerkender, at vi ikke alle, kan mene det samme og ikke mindst, at vi kan se forskelligt på løsninger, udfordringer og udviklinger. Men vi skal altid huske, at vi kæmper for demokratiet med udgangspunkt i at tage hensyn til mindretallet, og vi skal ikke tage de rettigheder vores forfædre har kæmpet for gennem århundreder for givet. Friheden er kun til låns, og den skal plejes, støttes og italesættes, ellers lænkes den. 

En stor del af den frihed kommer via engagement, og mens demokratiets valgte repræsentanter har svært ved at fange folket via de traditionelle infrastruktuelle kommunikationsveje, tilbyder vi en platform, der både taler til, med og sætter mennesker sammen.  

Vi håber også, at vores læsere de kommende uger vil tage del i valgkampen og fortælle politikerne, hvilket Danmark og Europa, I ønsker, så vi sammen styrker vores demokrati. 

https://fairbillet.dk/Store/Basket/BuyTicket?EventId=292&TicketCategoryId=986
Annonce
DEL