Forside Erhverv Digital branding: Eksperternes bedste tips til at bygge et stærkt online brand

Digital branding: Eksperternes bedste tips til at bygge et stærkt online brand

DEL

Vejen til øget synlighed og digital succes bliver hele tiden hårdere og hårdere for hver dag der går.

Priserne stiger for betalt annoncering og kravene til at ligge højt i Google bliver hele tiden skærpet, så et er ikke så underligt, hvis du føler at det er blevet sværere at få succes online, sammenlignet med tidligere. Den hårde konkurrence har fået flere og flere virksomheder til at fokusere mere og mere på branding. Derfor har vi her samlet nogle af Danmarks bedste digitale troldmænd, som kommer med deres bedste bud på, hvordan man kan styrke din branding i 2018.

1: Sats mere på content marketing

Thomas Østergaard, Senge-testeren.dk/

Hvis man gerne vil opnå øget synlighed og få et brand, så er det vigtigt at man fremstår som en autoritet inden for sit emne – og det kræver at man kan vise, at man har en masse viden om det som man arbejder med. Her er det særligt vigtigt at lave indhold som er let at reagere på for brugerne. Derudover skal du løbende producere mere og bedre indhold. Det gælder kort sagt om at finde på nye vinkler hele tiden og på den måde overbevise sine brugere om, at hvis man skal købe netop denne ydelse eller dette produkt, så skal det være af dig, for du ved allermest om emnet.

2: Udbyg din e-mailliste og skab stamkunder

Martin Cloos, Lyt-mere.dk

En af de bedste måder man kan skabe grobunden for at få et stærkt brand, er ved at værne om sine kunder og gøre dem til stamkunder. Hvis man ønsker at gøre dette gælder det særligt om hele tiden at indsamle subscribers til sin e-maillister, så man hele tiden kan gøre sine kunder opmærksom på ens nyeste tiltag. Det er dog vigtigt, at man ikke spammer sine kunder med ligegyldige mails. Men opfat din egen e-mailliste som din kundeklub. Så øger du sandsynligheden for at dine kunder kommer igen og igen.

3: Skab en synergi imellem offline og online aktiviteter

Rasmus Skovshoved, Trevia.dk

Hos Trevia er vi meget til stede ved fysiske arrangementer, da det er sådan man stadig overvejende bærer sig ad i vores branche. Men selvom man er tilstede ved et offline arrangement, så er det vigtigt, at man stadig gør opmærksom på at man er tilstede online, enten ved at sige det, eller ved at brugere bannere eller lignende. Men det vigtigste er, at man gør opmærksom på, at der er en masse værdi at hente ved at besøge ens hjemmeside. Vi har derfor arbejdet meget på at italesætte vores hjemmeside over for vores interessenter, alt imens vi har haft fokus på at skabe brugervenligt indhold, som er langt foran vores konkurrenter.

4: Lav din egen YouTube kanal eller sats på videorigt indhold

Thomas Jarolics, Jarolics.dk

Hvis din branche eller kompetencer spænder meget bredt, så kan du komme rigtigt langt ved at satse enten på at lave videorigt indhold, der gør noget abstrakt meget konkret. Eller også kan du tage skridtet helt ud og lave din egen YouTube kanal og derefter begynde at producere mere og mere video. Flere og flere personer starter i dag deres søgen på YouTube og derfor giver det god mening at man også er tilstede her. Der er masser af søgninger at komme efter og i et land som Danmark kan en kort video have rigtig lang levetid og komme rigtigt vidt omkring.

5: Lav din egen podcast

Per Hjortshøj, www.boernibalance.dk

I dag er der flere og flere der vælger at lytte til podcast, og trenden betyder at der hele tiden kommer flere og flere nichepodcasts til. Det kan man sagtens udnytte som hjemmesideejer til at promovere sig selv og ikke mindst til at vise, at man har en masse relevant viden om sit emne. Vi arbejder med børn motorik og derfor kan det godt give mening at lave en podcast om, hvordan man kan forbedre sit barns helbred og særligt deres bevægelighed.

6: Vær aktiv på sociale medier og svar på dine kunders henvendelser og spørgsmål

Bruno Poulsen, www.mamaMilla.dk

I vores branche er der mange kunder, der foretrækker at stille spørgsmål eller ligefrem at klage over produkter eller lignende over sociale medier som eksempelvis Facebook, fremfor via mail eller telefon.

Derfor er det afgørende for vores brand at vi er meget aktive organisk og giver vores kunder en hurtig og ikke mindst god behandling uanset hvilken situation, der er tale om. Den gode service og de hurtige svartider er uden tvivl noget som ens kunder lægger vægt på og det påvirker dem uden tvivl også til at ville komme tilbage og besøge din hjemmeside igen.

7: Skru op for din remarketing indsats på tværs af alle kanaler

Albert Kirk Iversen, raskrask.dk

Mit bedste tip er at fokusere rigtigt meget på ens samlede remarketing indsats på tværs af digitale kanaler. Der skal mange touch points til i en kunderejser før at det udmønter sig i en konkret handling, og før man har tjent bonus point nok hos kunden til at der kommer et genbesøg. Den bedste måde at sikre dette på er dog ved at bruge en masse ressourcer på både sociale medier og inden for betalt annoncering på at trække besøgende tilbage til din hjemmeside.

8: Fokuser på at gøre din hjemmeside endnu mere troværdig

Daniel Guldberg Andersen, Nemadvokat.dk

Hvis du gerne vil øge dit brand og dermed også antallet af genbesøg, er det afgørende, at det første besøg forløber så godt som muligt. Noget af det som er super-vigtigt i dag er, at man fremstår så troværdigt som muligt. Det betyder blandt andet at man selv skal være til stede på sin egen hjemmeside i form af billeder, videoer eller lignende, da det gør oplevelsen mere personlig. Derudover er det også vigtigt at have samlet en række cases og testemonials sammen, så man viser, at man har noget troværdighed fra andre kunder. Små ting som at have sin adresse stående på siden gør også en stor forskel. Ved at arbejde med din sides troværdighed får du et mindre frafald, og det går det alt andet lige lettere at få sign ups til sit nyhedsbrev eller lignende.

9: Fokuser på at indhente feedback fra dine kunder

Malthe Cederborg, www.miinto.dk

Hvis du gerne aktivt vil skabe et brand, er det vigtigt at vide, hvad man skal fokusere på. Det kan være svært, og derfor er det en god ide at indhente feedback fra sine kunder. Det kan du gøre i form at din e-mailliste. Rigtigt mange af dine kunder sætter pris på at du faktisk beder om deres mening. Derudover er det også vigtigt, at du aktivt sørger for at dine kunder anmelder dig på diverse sider som trustpilot og Facebook. Det viser i sidste ende om du er dygtig til det du laver og om du leverer en god ydelse eller et godt produkt.

10: Brug Youtube ads til at promovere din forretning

Peter Bæk, https://www.karat24.dk

Der kommer hele tiden nye annonceformater som man kan benytte sig af inden for PPC. Her har vi selv haft stor succes med at nå ud til både nye og ikke mindst eksisterende kunder via YouTube video ads. Vi kan se en rigtig positiv effekt både på antallet af sete videoer men også på den øgede trafik som der kommer fra YouTube. Der er stadigt et meget billigt medie at bruge og kan derfor med god grund bruges til at lave klassisk digital branding.

11: Brug Facebook pushannoncering imod din kernemålgruppe

Christian Lisby, www.kassekreditten.dk

Som det allerede er nævnt, så er det vigtigt, at man hele tiden fokuserer på at øge sin kundegruppe. Ligesom man kan bruge mail som det allerede er blevet nævnt, så kan du også overveje at bruge flere ressourcer på Facebook push-annoncering, da du herved kommer ud til en ny målgruppe. Hvis du har en meget snæver målgruppe, vil dette have en rigtig stor effekt på den lange bane til en rigtig attraktiv pris.

12: Opfind et slogan til din forretning eller virksomhed

Peter Wang, lendme.dk

Det kan virke banalt, men alle undersøgelser viser, at gode slogans har en positiv effekt hos forbrugerne. Vi kender det også fra nogle af Danmarks største og ældste virksomheder. Man husker de gode slogans fordi de er catchy eller signende om virksomheden. Men i den digitale verden er det ikke noget som særligt mange bruger. Man kan derfor med god grund overveje at skabe et slogan til sin forretning og promovere det som en del af ens indhold og ens kunderejse. Det giver bare noget ekstra – men stadig noget meget velkendt – til dine kunder.

13: Samarbejd med andre virksomheder inden for din niche

Tobias Grønlund, teambuilding.dk

Hvis du som os arbejder med noget meget specifikt, så kan det være en rigtig god ide at indgå et samarbejde med en relateret virksomhed, som henvender sig til en den samme målgruppe som dig eller som sælger komplimenterende produkter eller ydelser. Dette kan resultere i øget synlighed og dermed brandkendskab, hvilket gør, at du kommer ud til en større kundegruppe. Der er dog mange former for samarbejder man kan indgå, så løsningen vil næppe være den samme for alle brancher og virksomheder, men ideen kan stadig være rigtigt effektivt.

14: Stats på at øge din referral trafik

Mathias Clausen, Cupoconcept.dk

Internettets veje er både lange og uransagelige. I dag er mange brugere vant til at gå igennem andre hjemmesider før de kommer frem til deres slutdestination, som kunne være netop din hjemmeside, eller din webshop. I sidste ende husker de dog den side, som de kommer frem til, og derfor er det en rigtig god ide at fokusere på at skabe mere referral trafik til din hjemmeside. Det kan du gøre igennem samarbejdspartnere såsom i affiliate netværk, foras eller fra andre platforme som eksempelvis YouTube.

DEL