Politiet blev i nat klokken 02.33 tilkaldt til en byggeplads i Kongens Kvarter, da der var blevet anmeldt et mulig forsøg på tyveri af diesel. Tæt ved byggepladsen stoppede politiet en personbil, der havde en tank på en trailer. I bilen var to mænd på 25 og 31 år, som begge er bosiddende i Fredericia.

– De to fredericianske mænd blev anholdt og er stadig i vores varetægt. De er begge blevet sigtet for tyveri af diesel fra byggepladsen. Vi skønner, at de har stjålet et sted mellem 400 og 1500 liter diesel, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Der blev også stjålet andre effekter på byggepladsen, som politiet efterfølgende har fundet ved en ransagning på en bopæl i Fredericia, hvor en mand mere blev anholdt.

Om de anholdte skal fremstilles for en dommer senere i dag, har lokalpolitiet ikke helt overblik over om de skal.