Dansk Industri vil med sit finanslovsindspil øge arbejdsudbuddet med 13.500, og erhvervsorganisationen opfordrer regeringen til at have det samme fokus.

Arbejdskraft – og manglen på samme – har været et af de vigtigste politiske emner gennem længere tid. Der er kommet alvorligt gang i økonomien efter corona-krisen, og alle steder mangler der hænder. Lige nu mangler danske virksomheder 18.000 medarbejdere, og derfor har Dansk Industri (DI) fuldt fokus på arbejdskraft i sit finanslovsindspil.

– Situationen er alvorlig på arbejdsmarkedet og dermed i hele samfundet. Virksomhederne mangler arbejdskraft på et niveau, jeg ikke kan mindes at have set siden før finanskrisen, og det koster samfundet over en milliard kroner om måneden, fortæller Kim Graugaard, viceadministrerende direktør i DI.

– Vi risikerer at opsvinget bliver kortvarigt, hvis ikke vi sætter ind nu. Alle, der er interesseret i, at vi har et velfungerende erhvervsliv til at finansiere velfærdssamfundet, har pligt til at komme med bud på løsninger. Derfor skal dette fokus naturligvis også gennemsyre vores indspil til finansloven.

Beløbsgrænsen skal sænkes

Kim Graugaard henviser til, at DI med i alt syv forskellige forslag vil løfte arbejdsudbuddet i 2022 med godt 13.500 i erhvervsorganisationens eget indspil til en finanslov. Det forslag, der batter mest, er en øget skattefri præmie til at udskyde efterlønnen, og herudover er der bl.a. også fokus på at unge på kontanthjælp skal erklæres jobparate, ligesom både skatten på arbejde og selskabsskatten skal sænkes.

– Det er forslag, der er fuldt finansieret, og som hurtigt kan virke. Det er altså 13.500 mennesker, der kan komme ud og afhjælpe den mangel på arbejdskraft, som virksomhederne oplever lige nu, siger Kim Graugaard.

Han peger også på vigtigheden af, at beløbsgrænsen skal sænkes fra 455.000 til 360.000 kr.

– Regeringen og folketinget skal acceptere, at vi ikke har nok arbejdskraft i Danmark på den korte bane. Derfor er det helt nødvendigt at fjerne de barrierer, der holder kvalificerede udenlandske medarbejdere ude. For at kunne tiltrække flere faglærte uden for EU, er der behov for at sænke beløbsgrænsen. Udlændingene står for en stor del af væksten i Danmark, og derfor skal vi gøre det mere attraktivt at komme hertil.

Ser frem til regeringens bud

DI’s finanslovsindspil har også fokus på investeringer i vækst, uddannelse, forskning og udvikling, iværksætteri, m.m., men ifølge Kim Graugaard er det klart, at både regeringen og partier, der vil bide til bolle i finanslovssammenhæng, bør have den manglende arbejdskraft øverst på dagsordenen.

I forbindelse med sidste års finanslov lovede finansminister Nicolai Wammen, at regeringen i år vil ”lukke hullet”, efter at Arne-pensionen sænkede arbejdsudbuddet med 10.500, og skiftende ministre har siden sagt, at man også vil nå højere end det. Til Dagbladet Børsen har finansministeren dog sagt, at ”selve finanslovsudspillet ikke vil adressere arbejdsudbudsdebatten”.

– Vi vil have meget svært ved at forstå, hvis regeringen ikke prioriterer øget arbejdskraft, når den præsenterer sit finanslovsforslag. De er jo ikke kommet med noget endnu, så de ”skylder” stadig på den dagsorden, og de er da mere end velkomne til at søge inspiration i vores forslag, siger Kim Graugaard.

Regeringen præsenterer sit finanslovsforslag mandag.

DI’s finanslovsindspil rummer 26 forslag, og de syv af dem øger arbejdsudbuddet. 
Løft den skattefri efterlønspræmie til 30.000 kr.8.000
Sænk dagpengesatsen for dimittender2.800
Sænk beløbsgrænsen til 360.000 kr.800
Unge på kontanthjælp skal kunne gøres jobparate400
Skatten på arbejde skal sænkes1.100
Selskabsskatten sænkes til 20 %300
Afskaf G-dagene140
Samlet effekt på arbejdsudbuddet i 202213.540

Kilde: DI

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her