Formand DI Trekantområdet, Carsten Kind, lægger ikke skjul på, at coronaperioden har været hård for erhvervslivet.

I 4,5 år har Carsten Kind være formand for brancheorganisationen i Trekantområdet, og han ser tilbage på en første periode som formand med et ekspanderende område.

– I de første år inden corona var det et område i vækst, og var Danmarks produktionscentrum, og med masser af muligheder, hvor der er muligheder for at få bedre logistik til bedre forbindelser, siger Carsten Kind.

Med ét ændrede covid-19 dog det hele, og det kunne Kind mærke.

– Der kommer en opbremsning og mange virksomheder kiggede i usikkerhed, og så på om man skulle opsige medarbejdere, og hvilken fremtid vi gik ind i.  Man havde virkelig alarmklokkerne, der ringede og krisesikrede sig, og tænkte hvordan man kommer gennem og hvordan man overlever det, siger Carsten Kind og kommer ind på Dansk Industris rolle i forbindelse med coronasituationen:

– Vi har forsøgt at sige, hvad vi kan gøre som organisation og det er primært via Christiansborg med forhandlinger med regeringen. Vi er ikke i opposition til regeringen, da vi er mere interesseret i forhandlingsbordet. Det har været vores holdning med dialogen.

Carsten Kind erkender, at situationen har været svær for mange virksomheder.

– Det har været en kæmpe udfordring for mange at navigere i det her, og hvordan man kom igennem det. Den ”krise management”, som de har været igennem, har været en stor udfordring, forklarer Kind.

Derfor er det samtidig en glæde for DI-formanden, at Danmark er genåbnet uden restriktioner.

– Det er superdejligt. Nu ved vi ikke hvad der sker, så jeg kan ikke spå fremtiden, men jeg synes det er rigtigt at åbne op, siger Carsten Kind.

Nu når det hele er åbnet op igen, så har DI Trekantområdet flere ting på tapetet. For det første efterspørges der ingeniører til virksomhederne, og dernæst kommer hele infrastrukturen.

– Infrastruktur har fyldt og fylder stadig, og vi vil have udvidet motorvejsnettet ved Kolding og Vejle Fjordbroen og der er ingen tvivl om, at hvis vi ikke gør noget med Lillebæltsbroen med en tredje forbindelse eller en udvidelse, har vi et problem, siger Carsten Kind.

DI kommer med årlige målinger i forhold til erhvervsvenlighed, og der mener formanden, at hans område er godt med.

– Generelt set klarer de fire kommuner sig godt. Alle fire områder er ambitiøse og alle vil være i top-10 og med helt fremme, så vi klarer os godt, men alle vil mere og det er super, siger Kind, der i samme ombæring roser området for samarbejdet:

– Jeg vil sige, at vi har et supergodt samarbejde med kommunerne. Der er en god dialog mellem os, så tjek hele vejen rundt, siger han.

Slutteligt fortæller Carsten Kind, at han tror på fortsat vækst i området.

– Der er rigtig godt gang i det. Vi har brug for alle de hænder vi kan få. Langt de fleste klarer sig godt og der er fyldet ordrebøger, og kan vi få endnu flere hænder, så kan vi også levere væksten, slutte Carsten Kind.