50 år: Arkæolog og forskningsleder Mads Ravn har elsket at grave i jorden, siden han var dreng. Passionen har ført ham verden rundt i arkæologien, som han sammenligner med et vigtigt stykke detektiv-arbejde.

Skovene omkring Middelfart havde ofte besøg af Mads Ravn, da han var barn. Så snart det ringede ud fra skole, løb han ned til bækkene, træerne og mudderhullerne. Han var fascineret af at være ude og elskede at stikke fingrene i jorden og se, hvad han kunne finde.

”Jeg blev ofte så møgbeskidt, at jeg ikke altid var særlig populær blandt mine kammeraters forældre,” husker han. Da Mads Ravn skulle vælge uddannelse, ville han dog helst uddanne sig til psykolog – inspireret af sin psykiaterfar, men snittet rakte kun til hans andenprioritet: arkæologi. Og det var bestemt heller ingen skidt løsning, for Mads Ravn kom til at elske studielivet på Moesgaard Museum i Aarhus og de nye venner i byen. Mads Ravn gennemførte som én af de få arkæologistudiet på normeret tid og læste videre til ph.d på universitetet i engelske Cambridge.

 

Guld og knogler

Tiden med næsen i de mange bøger blev afløst af rejser, som bragte ham til blandt andet Norge, Sverige og Grækenland. Alle steder indtog han med graveske og spade i hånden.

”Da jeg gravede ved Vikingebyen Birka i Sverige, fandt vi guld, sølv, perler og knogler. Det var afsindigt stimulerende for min interesse for at finde ting i jorden,” fortæller Mads Ravn, der senere har været på mission til Stillehavet for at lede efter polynesernes forfædre – blandt andet på Galatheaekspeditionen i 2007. Her fandt han skeletter uden hoveder, fordi de formentlig er blevet maltrakteret i forbindelse med begravelsesritualerne. Han sammenligner den arkæologiske gerning med et stykke fint detektivarbejde, hvor konkrete beviser og indicier skal føre til opklaring af nogle hændelser.

”En person er død – om det var i går eller for 400 år siden er for så vidt ligegyldigt – og ud fra de genstande, du finder sammen med personen, skal du rekonstruere, hvad der skete. Som arkæologer har vi en forpligtelse til at bevare det, vi anser for vigtigt for eftertiden. Vi er samfundets hukommelse. Og når vi kender fortiden, kan vi bedre forstå nutiden og tage nogle mere kvalificerede beslutninger om fremtiden,” siger han.

 

Vejen til Vejle

Mads Ravn forlod Danmark for at bo og arbejde i Norge mellem 2008 og 2014, hvor han bestred lederjobs på museer i henholdsvis Stavanger og Oslo. Efter nogle år ønskede hans familie at komme hjem til Danmark, så Mads Ravn søgte og fik et job som forskningsleder på VejleMuseerne. Og her udnytter han i dag sin store viden.

”Vejle er et meget spændende område med Egtved-pigen, Jelling og Ravningbroen. Og så er organisationen forholdsvis ny, så man kan være med i opbygningen fra bunden,” siger Mads Ravn, der i øjeblikket arbejder på et tværmusealt projekt om Lillebæltområdets betydning i vikingetiden.

”Lillebælt er et knudepunkt, hvor der er fundet spor af skibsvrag og en kongsgård med voldgrave og borganlæg. Og hvem ved, om Kong Haralds tip-oldefar kan have brugt området til at vinde magt i hele Danmark. Det skal vi undersøge og gøre levende,” fortæller Mads Ravn, der i den forbindelse drømmer om at få produceret en dokumentarfilm til DR eller National Geographic om de kommende undersøgelser.

Når Mads Ravn ikke arbejder med vores fælles fortid, synger han i mandskoret Aarhus Studentersangere eller er at finde i sin have ved huset i Åbyhøj. Ofte med en spade i hånden.

Mads Ravn

50 år onsdag den 21. oktober 2015

Arkæolog og forskningsleder, VejleMuseerne

Gift og far til tre børn

Bor i Aarhus