Vi besøger Vin Med Mere som er glade for, at de tog beslutningen om at åbne en butik i Frederica. Specielt deres kundearrangementer er populære, kom med indenfor og mød den dedikerede butikschef Kenneth Ard.

I starten af november slog Vin Med Mere dørene op på Vejlevej. Fredericia AVISEN har været forbi butikken, hvor vi talte med butikschef Kenneth Ard, som er blevet klogere på fredericianerne.

“Jeg er blevet klogere på, at det er rigtigt vi er kommet til Fredericia. Vi bliver mødt med smil og glæde. Folk siger, at vi har store, flotte rammer og at det er godt man kan vælge vin uden man vælter det hele ned fra hylderne, når man går rundt. Vi har også oplevet stor opbakning til vores arrangementer,” siger Kenneth, som dermed oplever, at rammerne med de hyggelige borde bliver udnyttet til fulde:

“Det bliver helt sikkert udnyttet efter planen. Vi havde meget flot tilslutning til et portvinsarrangement og de kommende arrangementer er også populære. Vi har allerde flere udsolgt. Min direktør bliver nødt til at købe flere borde sagde jeg lige til ham,” forklarer Kenneth med et smil på læben

I Vin Med Mere møder Kenneth kunderne med stor åbenhed, og det har han succes med.

“Jeg har altid lagt personlighed i det og står med åbne arme, når kunderne kommer ind. Hvis jeg ikke er mig selv, så er kunderne reserverede på en anden måde. Jeg er beæret over at blive mødt med positivitet,” siger han og kommer ind på, hvilke kunder det er han har i butikken:

“Jeg har alle samfundslag og alle aldersgruppe. Der er både dem, der skal have en flaske til aftensmaden, men også murermesteren, som skal bruge 50 firmagaver, som står klar dagen efter, hvis det er det han vil have,” siger Kenneth.

Vin Med Mere har onlinebestilling, men allerhelst ser butikschefen, at man kommer ind i butikken.

“Nogle bestiller online, men vi vil gerne have kunderne ind til dialogen. Vi har altid masser af åbne flasker man kan smage,” slutter Kenneth.

Leave a Reply