Det er næsten blevet en selvfølge, at det er et enigt byråd der står bag de årlige budgetaftaler. Det giver anledning til kritik fra de partier der ikke fik stemmer nok til en plads i byrådet, ”alt for sammenspist”, må man forstå at det siddende byråd er. Men tag ikke fejl, det er ikke en let opgave at få alle med på vognen.

Jeg havde ikke troet, at Borgmester Jacob Bjerregaard kunne lave en syvende gang, hvor han fik alle 21 byrådsmedlemmer til at stå bag. Ikke fordi jeg ikke tror på hans evner ud i det politiske håndværk, for dem har han ved flere lejligheder vist at mestre. Når jeg ikke troede på det, så er det fordi jeg troede nogle ville forpurre det. Den gyldne stime er en styrke for Bjerregaard, en styrke som jeg ikke havde troet at de andre ville være med til.

Om det har været dyrt for Borgmesteren at få alle med, det ved ingen andre end han og hans nærmeste. Med 13 mandater i ryggen kunne Bjerregaard blot med støtte fra sine socialdemokratiske kollegaer have kørt budgettet igennem. Det gjorde han ikke, for hans strategi har fra starten været at samle byrådet.

Før Jacob Bjerregaard blev valgt til borgmester var der en 11:10-kultur, en kultur hvor et flertal på 11 byrådsmedlemmer stemte alt i gennem, til stor ærgrelse for de 10 tilbageværende. Den strategi har Bjerregaard gjort op med, nu understreget med hans syvende enstemmige budgetforlig i træk.

Det kan virke sammenspist, men uden at det i virkeligheden er det. For der er et godt signal overfor borgerne om, at alle er blevet hørt og at alle de 21 byrådsmedlemmer er med. Det er trods alt mange stemmer man havde smidt på jorden, hvis bare socialdemokraterne havde kørt deres et program i gennem.

Det er det umuliges kunst, som Jacob Bjerregaard allerede i hans første valgkamp gik ind til. For det er svært, meget svært at ramme lige netop det forlig der kan tilfredsstille alle 21 byrådsmedlemmer. Og inden nogen skælder ud over, at de socialdemokratiske aftryk er for store – og at det ikke er meget der er gået til Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige, så skal man også huske på, at vælgerne satte deres krydser ved Socialdemokratiet – og mange af dem direkte ud for Borgmester Jacob Bjerregaards navn. Det er derfor også meget naturligt, at de går ind til forhandlingerne med den klare overhånd.

Det tror jeg i virkeligheden partierne i byrådet er klar over. For de brokker sig ikke, ikke nær så meget som partierne udenfor gør, i hvert fald. De ved hvor meget kraft de har i ryggen, men samtidig ved de, at de ikke har nær den samme kraft som Socialdemokratiet. Det er måske noget der taler for, at det ikke er helt så svært for Borgmesteren som først antaget, men det er også altid sådan, at når man melder offensivt ud, at målsætningen er et samlet byråd bag budgettet, så presser man sig selv ud i en situation hvor de 8 øvrige mandater i byrådet er det samme – og næsten mere værd end de 13 som Socialdemokratiet sidder på.

Uanset hvor enig man er med Borgmesteren, uanset hvad man tænker om det budgetforlig der nu er indgået – så synes jeg man skal have den største respekt for det arbejde som Jacob Bjerregaard endnu engang har leveret. Det er ikke så nemt som det kan se ud – og slet ikke i et budget landet i en tidligt startet valgkamp.

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Andreas
Andreas
24 dage siden

Hvis du ser på aftrykkene i budgettet og sammenligner med nogle af de ting, Enhedslisten gik til forhandlingerne med, så har de altså fået en hel del. I hvert fald markant mere end de mindre end 5 % partiet udgør i byrådet.