EU er ofte beskrevet som meget langt væk fra hjemmefra – men i Bruxelles er der mange der arbejder for Danmark. Nogle af dem sidder i Det Syddanske EU-kontor, hvor projektmidler, netværk og rådgivning bringer EU meget tættere på de syddanske kommuner og virksomheder.

”South Denmark House” står der på et stort skilt ved hoveddøren. Jeg har taget turen gennem det pulserende EU-kvarter, lige ud på den anden side af Berlaymont-bygningen hvor EU-Kommissionen holder til. Her har Det Syddanske EU-kontor valgt at slå sig ned, lige i nærheden af både de andre danske regionskontorer – og regionskontorer fra mange andre EU-lande.

De 22 syddanske kommuner har sammen med Region Syddanmark etableret en forening, der har til formål at fremme de syddanske interesser i EU samt at få rådgivning og sparring til hvordan de syddanske kommuner og virksomheder får mest mulig gavn af EU.

»Ånden i vores forening og vores arbejde er et fælles regionalt arbejde, der skal gavne hele Syddanmark. Et projekt i én kommune giver altid afledte effekter til nabokommunerne. Det er selvsagt ikke alle kommuner der er lige meget med i EU-projekter, men alle får del i de positive effekter«, forklarer Rasmus Anker-Møller, direktør for Det Syddanske EU-kontor.

Vi har slået os ned ved mødebordet på hans kontor. Der er ikke så meget liv i bygningen som Rasmus havde håbet, for Corona er en udfordring alle steder. »Det havde ellers været godt, hvis du også kunne møde nogle af vores konsulenter, for det er dem der sidder med fingrene helt nede i de konkrete projekter«, fortæller Rasmus.

Men selvom vi ikke kan tale om hvert enkelt projekt, så kan vi sagtens tale om de mange aspekter der er i, at Syddanmark har et kontor i hjertet af EU. Det ville også blive en lang eftermiddag, hvis vi skulle tale om alle de mange projekter der går hjem til Syddanmark.

»Det vi gør er, at vi fødselshjælper, nudger og rådgiver. Det er om alt fra projekter til ansøgninger og netværk. Vi kan gøre vores til, at der kommer EU-projekter hjem, men vi er også afhængige af andre aktører, som kommunerne, regionen eller virksomheder«, forklarer han.

»Det handler om, at vi skal observere og holde øje med hvilke strategier hver kommune har. Fællesmængden af dem er det vi arbejder med på vores kontor. Det er det vi opbygger vores kompetencer omkring«, svarer Rasmus Anker-Møller, da jeg spørger ind til hvordan det er at have så mange forskellige ”arbejdsgivere” der hver især kommer med deres udviklingsstrategier.

De 22 kommuner betaler sammen med Region Syddanmark kontingent – og på den ene eller anden måde forventer alle at få noget ud af det. En vigtig pointe her er, at det ikke kun er kommunerne som institution der kan få gavn af Det Syddanske EU-kontor, en stor del af rådgivningen går også til virksomheder ude i kommunerne.

»Der sker en række aktiviteter, der ikke involverer kommunerne direkte. Vi laver også mange projekter der har med kommunerne at gøre, men hele erhvervsindsatsen fylder også meget. Vi hjælper gerne virksomheder i Syddanmark til hvordan de kan opbygge et netværk med andre aktører i EU, hvordan de kan blive en del af EU-projekter og meget andet«, forklarer Rasmus og fortsætter:

»Så er det også bare sådan, at kommunerne er begrænsede i deres ressourcer til at lave erhvervsfremme og erhvervsrådgivning. Så på den måde kan vi også aflaste kommunerne, selvom vi bevæger os i et nicheområde med udviklings- og innovationsprojekter«.

Det gode EU-projekt er grønt, uddannende, opkvalificerende, kulturelt og sundt

Det svære spørgsmål er: Hvad er et godt EU-projekt egentlig? Det er et spørgsmål der kan være mange bud på, men særligt indenfor et par områder er der gode muligheder, forklarer Rasmus Anker-Møller, Direktør for Det Syddanske EU-kontor.

»Det er klart, at vi har nogle gode kompetencer samlet her til at hjælpe med at skabe de gode EU-projekter og vi har en god erfaring og viden når det kommer til hvordan man får fingrene i de mange midler der er til rådighed«, indleder Rasmus. På kontoret er de, hvis altså ikke Corona havde været der, en række konsulenter der hver især har deres fagområde og deres ekspertise. Det handler meget om det grønne, om sundhed, uddannelse og kultur, hver især områder der kræver en nicheekspertise, en ekspertise man har samlet lige her i Bruxelles.

»Vi er så heldige, at de områder vi på Det Syddanske EU-kontor arbejder med også passer godt i tråd med de mål som EU og EU-Kommissionen har sat sig for fremtidens EU. Det betyder helt konkret også, at der er en del midler at komme efter på de områder«, fortæller Rasmus.

Det daglige arbejde på kontoret i Bruxelles er delt op i fire teams. Der er et team der arbejder med sundhed, et team der arbejder med uddannelse og kvalificeret arbejdskraft, et team der arbejder med energi og klima samt et team der arbejder med kultur og design. Oveni det er et tværgående team der arbejder med erhverv og innovation, forklarer Rasmus.

Tilstedeværelse, netværk og synlighed

»Sat på spidsen kunne man sige, at vi ikke havde behøvet at være placeret her i Bruxelles når det kommer til de tidlige indikationer og informationer fra EU-institutionerne. Men ved at være her kan vi lægge flere dimensioner til vores arbejde. Man skal virkelig ikke undervurdere hvor meget netværksdelen betyder, ved at vi er placeret her i Bruxelles«, forklarer Rasmus – og sætter ord på et af de spørgsmål jeg allerede havde forberedt forud for vores aftale.

»Man må aldrig undervurdere betydningen af, at vi er tæt på andre aktører. Vi er placeret her i nærheden af mange andre regionskontorer fra hele EU. De sidste tal jeg hørte var, at mere end 200 regionskontorer er placeret her. Det er et netværk man bare ikke ville kunne blive en del af, hvis ikke også vi var her«, siger han.

»Det er i høj grad gennem vores netværk af blandt andet andre regioner og deres samarbejdsorganisationer, at vi finder de gode netværksmatch til de syddanske kommuner. Vi er tæt på de mulige samarbejdspartnere og kan derfor meget lettere formidle kontakten hjem«, forklarer Rasmus.

En udfordring for Det Syddanske EU-kontor kan være synlighed. Ikke så meget synligheden i Bruxelles – for med et stort netværk opbygget gennem flere år og det føromtalte store skilt på facaden, ja så ved de fleste relevante aktører i Bruxelles, at de findes. Men synligheden hjemme kan være svær, heldigvis viser de mange projekter der går hjem, at det betaler sig med en fremskudt indsats i Bruxelles.

»Vi vil meget gerne fortælle om de vi laver – også for at bevise vores værd overfor de der er skeptiske. Vi bruger oftest de succesfulde projekter fra andre nærliggende kommuner, for at vise at det gør nytte at have en aktiv strategi. Der er også en opgave i at formidle de mange sideeffekter der er ved at deltage i EU-projekter og netværk, for det giver en helt anden værdi for kommunen. Man skiller sig ud fra andre kommuner ved at være fremsynede«, fortæller Rasmus.

Frontløbere viser vejen for resten

Frontløbere betyder meget for arbejdet på Det Syddanske EU-kontor, ligesom det gør så mange andre steder. En af de kommuner der for alvor skiller sig ud er Middelfart Kommune, der med en klar strategi indenfor især bæredygtighed går forrest og kaster sig gerne ud i EU-projekter.

Det konkrete samarbejde mellem Det Syddanske EU-kontor og den enkelte kommune afhænger nemlig meget af viljen. »Man skal kunne og ville«, som Rasmus forklarer det. I Middelfart Kommune vil man rigtig gerne – og ved flere lejligheder har man også vist, at man sagtens kan.

»Det er jo ikke os der ligger udviklingsstrategierne for hver enkelt kommune. Vores opgave er at tage bestik af dem og så finde de ting der kan være aktuelle. Vi har i flere år arbejdet tæt sammen med Middelfart, så vi har en rigtig god fornemmelse for hvilke projekter og netværk de søger at være en del af – så når det kommer, så tager vi kontakten til dem«, fortæller Rasmus Anker-Møller.

»Så kan der også være den situation, at Middelfart Kommune har et specifikt område de gerne vil indgå i projekter omkring, så vender vi lidt situationen om. Så kigger vi på hvad der står til at komme ude i fremtiden og får Middelfart med ind som en aktiv spiller i det«, fortsætter han.

Betydningen af en kommune som Middelfart der stikker næsen frem og gerne vil være med i en række projekter må ikke underkendes, forklarer Rasmus.  »Det er klart, at vi er super begejstrede for at de er så målrettede. Det er en gave for os, når der er kommuner som Middelfart der både kan og vil være en del af det«, lyder det med et smil.

»Det er også sådan i en række projekter, at det ikke er den enkelte kommune der ender med projektet, men de går bare forrest. Middelfart er eksempelvis med i en række projekter i Trekantområdet, hvor de har været frontløber og har spillet aktivt ind i at få de øvrige kommuner med. Så på den måde giver det også en række fordele«, forklarer Rasmus.

»Det er klart, at havde vi ikke nogle signaturprojekter og succesfulde netværk, så havde vores opgave været meget sværere. Men det er nu engang sådan, at vi langt fra kan tage æren for de mange projekter. Vi gør vores del, men det er de dygtige medarbejdere ude i kommuner og virksomheder der løber det hjem«, lyder det fra Rasmus.

»Og så vil jeg bare gerne sige, at man jo ikke skal tøve med at tage kontakten, hvis man er en syddansk kommune, virksomhed eller vidensforum, for vi er her for at hjælpe. Vi har samlet en række kompetencer her, som står klar til at hjælpe i det syddanske«, siger Rasmus Anker-Møller, Direktør for Det Syddanske EU-kontor.

Tiden er fløjet afsted, aftalen var sat til en god halv time, men inden vi havde set os om, var der gået mere end en time – og det endda uden at tale om de mange projekter der er under udarbejdelse og alle dem der allerede er gennemført med stor succes. Heldigvis har jeg et godt venskab med Louise der er praktikant for Det Syddanske EU-kontor, så hun har været behjælpelig med et lille overblik over nogle af de projekter der de seneste år har været i Fredericia og Middelfart.

Tidligere projekter i Fredericia og Middelfart

Middelfart Kommune har bland andet arbejdet med programmet ”INTENSS PA”, et projekt hvor de er gået forrest i et tæt samarbejde med de øvrige kommuner i Trekantområdet for at afdække og udvikle kapacitetsopbygning i forhold til en grøn energistrukturering med fokus på bæredygtighed.

I samme boldgade er de en del af projektet ”CO2mmunity”, der handler om hvordan man bedst laver og fastholder samarbejder indenfor bæredygtig energi. Læs mere om det projekt her:

Middelfart Kommune er en del af Demensfællesskab Lillebælt – og demens er også noget de arbejder med i EU-sammenhæng. De er en del af projektet ”EDEN”, hvor der skal udvikles informations- og læringsmateriale om demens, og betydningen af sygdommen i forhold til det at være pårørende. Der udvikles ligeledes et Collaborative Community Concept, hvor demens ses som en kollektiv udfordring for lokalsamfundet – og ikke kun som den enkelte families udfordring.

Middelfart deltager sammen med 6 andre fynske kommuner og bidrager i projektet med at rekruttere pårørende, fagprofessionelle og frivillige til at arbejde med materialet samt udvikle lokale strategier sammen. Projektet gennemføres med UCL DEMENS Videncenter

I Fredericia har man, udover de mange projekter i Trekantområdet, blandt andet været en del af projektet ”AFE Innovnet”, hvor Fredericias rolle har været at udveksle erfaringer om aktiv aldring og ældrevenlige miljøer og løsninger, understøtte udvikling og implementering af lokale løsninger på området, skabe en borgmesterpagt med kommuner som ønsker at fremme ældrevenlige miljøer og løsninger på lokalt plan.

Desuden er man netop startet et projekt under EU’s uddannelsesfond, Erasmus+, hvor man skal være med til at udvikle nye undervisningsformer og Train the Trainer-materiale til lærere, der har med blinde børn at gøre. Dette for at de kan blive bedst muligt inkluderet i skoleundervisningen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer