Kommunalvalget i 2021 gav nye ansigter i Fredericia Byråd, ligesom en række af de genkendelige ansigter fik genvalg. Der var en noget større spredning på mandaterne – og det ser ud til at blive en hovedpine for den politiske udvikling.

Valgaftenen 2021 var mere dramatisk end længe set i Fredericia. De første resultater viste et blåt flertal, endda et flot blåt flertal. I Tøjhuset var der flittig bevægelse op til førstesalen, hvor de blå partier havde placeret sig i mødelokaler for at kunne forhandle. Rygterne vil vide, at der stort set lå en færdig konstitueringsaftale med en blå borgmester – fordi alt pegede i den retning.

Men intet er slut før den fede dame har sunget. Og sådan skulle det også vise sig at være. Den siddende socialdemokratiske borgmester, Steen Wrist, lignede en slagen mand, da han sent på valgaftenen mødte frem i Tøjhuset. Det så mere end almindeligt svært ud. De første billeder talte for sig selv, han lignede en mand, der havde tabt valget. Med med ét, stort set i samme moment som Steen Wrist trådte ind i presselokalet kom der resultat fra et af de store valgsteder. Pludselig var der socialdemokrater med jubelbrøl – og den triste mine blev erstattet med et stort smil på Steen Wrists læber. Stillingen vendte – og han behøvede ikke at pakke kontoret sammen.

100 dage inde

Med nostalgien i baghovedet var det også klart, at der har været et stort projekt for det nye byråd. Der kom flere nye ind, der havde meget klare målsætninger og mere åbenhed og en bedre kultur. Men til det kan man blot sige, at nogle kødben er gode til at fylde munden ud – for så kommer der ikke mere brok fra den kant. Ingen nævnt, ingen glemt.

Det har været en mærkelig tid i Fredericia Byråd de seneste 100 dage. Der har været behov for et stort genopretningsarbejde, for det er klart, at der har været uoverensstemmelser på mange niveauer. Der var også interne politiske magtkampe, både internt i partier og internt i blokkene der skulle løses.

Det første indtryk af de 100 dage som nyt byråd er, at det er blevet hver mand for sig selv. Alle mand kæmper med næb og kløer for deres position. Telefonen hos journalisterne bliver kimet ned – for der er altid en ny historie. Det er kun positivt, at man på den måde vil være åben og fortælle om hvad der sker. Men det er også sådan, at kritikken sidder meget mere løst nu, end det nogensinde før har været tilfældet.

Det er bemærkelsesværdigt, at der har været så mange voldsomme personangreb. Både politikerne i mellem og fra politikere til forvaltning. Ganske vist har der været noget at komme efter. Der har været flere højst usædvanlige sager. Men det fremstår også tydeligt, at en del kritik kommer på et uoplyst grundlag. Eller måske et bevidst misforstået grundlag.

To fyringer af ellers skattede medarbejdere fandt sted samme dag. Jesper Gottlieb, borgernes hjælper i systemet, må se sig om efter et nyt arbejde. Dette på bagkant af en juridisk korrekt handling – men en etisk og i forhold til intentionerne med oprettelsen af funktionen yderst kritisabel situation. Nogle af de politikere der var med til at oprette funktionen kunne slet ikke forstå, at det kunne blive til så stor en sag. Men dette skyldes formentlig, at de, ved oprettelsen af funktionen, ikke var i tvivl om hvor funktionen hørte til.

Selvsamme dag underskrev John Nyborg en gensidig fratrædelsesaftale med Fredericia Kommune. 15 år som ansat i kommunen fik en brat ende, da økonomiudvalget endte med at få ham fyret. Han blev hjemsendt, der var møder mellem ham og forvaltningen. Og når kommunen indgår en gensidig aftale, så kan der næppe være tale om en misligholdt ansættelse eller en disciplinær afskedigelse. Det lugter meget mere af en regulær politisk fyring.

Og det er netop her, at det fremstår tydeligt, at det er hver mand for sig selv. Det er hårdt at være en del af Fredericia Byråd, for man ved aldrig hvornår der blive stukket en kniv i ryggen på en. Den ene dag kan man forhandle et politisk resultat hjem. Næste dag kan den du troede du kunne stole på stikke dig i ryggen. Men så er det op på hesten igen. Det er videre. For det er alle mand for sig selv.

Usund kultur giver manglende resultater

Det kan være svært at bedømme de første 100 dage for et byråd. For der er meget introduktion til byrådsarbejdet, der af naturlige årsager fylder meget. Men samtidig kan der godt blive lavet politik. Alle gik de ind til byrådsarbejdet med en række visioner. Der er også flere garvede kræfter med. Men det usunde miljø, som der udefra ser ud til at være, det sætter en stopper for resultaterne.

Der er ikke kommet nogle bemærkelsesværdige politiske resultater. Der er igangsat nogle politiske projekter. Der er udvalg der arbejder. Men lige nu lider byrådet af en ekstremt dårlig kultur. Der er ingen styring på, som man har set fra eksempelvis Jacob Bjerregaard. Han var til tider udskældt for det. Men ingen kan tage de politiske resultater fra ham. Ingen kan tage det samarbejdende og visionære byråd fra ham. Han skal tilskrives meget ære for, at Fredericia flyttede sig. For der var samling på byrådet. Det skaber resultater.

Når fokus, som det ser ud nu, er mere på at dolke hinanden end på at finde løsningerne, så kommer man ingen vegne. Det er trist. For der er flere områder man med fordel kunne tage fat på. Der er behov for, at byrådet arbejder sammen. For hver især sidder de på et mandat fra borgerne. De brede aftaler favner flest mulige vælgere. Og et samlet byråd bag en aftale gør også, at man står sammen i medgang og modgang. Når der spares og når der deles penge ud.

De 100 første dage bød ikke på meget politik. Men lad os alle håbe, at de næste 100 bliver med mere politisk indhold fremfor personlige sager.