Scandinavian Pink Floyd Project stillede i stærkeste opstilling i Eksercerhuset Fredericia med lyd, lysshow, lasers og visuals samt gode folk til at styre det hele. Scandinavian Pink Floyd Project består typisk af 10 professionelle musikere og vokalister. Denne aften var der fast 2 korsangerinder, 2 guitarister, 2 tangentspiller, bas og trommer, der kom dog en sax på scenen i et par af numrene.

Udstyrsmæssigt lider Pink Floyd Project ikke nød, de har to imponerende store og meget misundelsesværdige pedalboards til guitaristerne, Leadguitaristen Søren Thulin samler sit i et effekt rack, der kaldes motoren, her går det igennem en specialbygget forstærker fra Skrydstrup og en Marshal 9000 samt en anden mindre Marshal, der begge bruges som for-forstærker noget, der må være enhver guitarist drøm. Sørens højtalerkabinet også fra Skrydstrup er placeret tæt på ham, så han har den som monitor også. På guitarsiden er det Fender, der præger lydbillede.

Nok om nørderiet, der ikke vil stoppe hvis vi skal igennem hele Pink Floyd Projects setup. Det skal dog lige nævnes, at de også har gode gamle Leslie-højttaler med til key.

Når man tænker på, hvad de oprindelige Pink Floyd: Roger Waters, David Gilmour, Nick Mason, Syd Barrett, and Richard Wright, havde af udstyr, da de startede i 1965 undret det, at der skal så meget til at genskabe lyden, masser af digitalt udstyr til at simulere analog lyd? Fuzz pedalen blev først lanceret i 1962 og gjort populær af Jimi Hendrix, Phaser pedalerne MXR phase 90 o.l. kom sidst i 60’ne og Phaser Shifter i 70ernes Pink Floyd havde få pedaler og deres forstærker, ikke andet. Men de var gode til at lege og deres solide lydbilleder til den stil og lyd de opfandt som i den engelske presse blev kaldt ”psychedelic space rock and blues-based early progressive rock”.

Ikke kun på lydsiden var Pink Floyd anderledes tidligt i 1967 havde deres første britiske hit med den kontroversielle “Arnold Layne”, en sang om en transvestit, noget der i det konservative England ikke faldt i god jord alle steder.

Kan et kopi band løfte byrden? Ja, Pink Floyd Project gjorde det flot. De startede ud med numre, der nok var for de mere hard core Pink Floyd fans inden de hurtigt kom til de mere genkendelige numre. Da Another brick in the wall fremførtes hoppede det meste af salen med. Det modne publikum glemte alt om blodtryks- og hjertemedicin og spurtede derud af.

Musikken var i topklasse, lyd og lys samt bagscene effekter særdeles velkoordineret. Salen var desværre ikke helt fyldt op. Til stede var der en overvægt af gamle syrehoveder og hippier, der har mistet noget af hårpragten, nu kaldes de det grå guld, dengang var tonen lidt hårdere og grovere mod denne persongruppe.

Jow da, der var også andre, men generationen fra dengang var flor repræsenteret og Eksercerhuset burde overveje en rolatorparkeringsplads til denne type stående koncerter.

Denne anmelder mødte en herre, der har set Pink Floyd Project over 20 gange, men også været til koncert med den ægte vare, han havde en stor aften.

Et fantastisk kopi band med intensitet og stor opmærksomhed på detaljerne i Floydian-universet. En god aften for de, der elsker stilen og de der bare kan lide at lytte til gode musikere.

Poul Rand, Musikanmelder Fredericia Avisen.