Jeg er tilbage i DK efter yogaseminar på Kreta. Vi opholdte os i bjergene, og livet syntes at være let og ligetil, tilmed ikke-støjende og i meget smukke omgivelser; derudover blev jeg ærligt, ganske forkælet. Jeg befandt mig på dette seminar, som faktisk både var et retræte og en rekruttering på samme tid, og jeg var heldig at dele tiden, med de dejligste mennesker.

Jeg stod på terrassen, ved det lille hus Christina og jeg boede i. Bjergene løftede sig højt i baghaven, og min fascination rakte igen og igen i retning af, at kigge udover samme. Mellem bjergene svævede konstant kæmpe store rovfugle. Nærmere, gåsegribbe, som faktisk kan opnå et vingefang på 280 cm. Mens jeg stod på terrassen, svævede en af gribbene henover mig, og i samme nu, så jeg op. Fuglen var helt tæt på, og hele situationen mindede mig om, hvordan lethed og styrke smukt kan forenes.

Jf. gamle skrifter symboliserer ørnen overblik. Gåsegribben og ørnen er beslægtede, og derfor vil min lille rejse-klumme omhandle: overblik: at have et større samlet område indenfor sit synsfelt, og at samme, giver muligheden for at se næste vigtigste træk.

Du har nok allerede tanker om hvad “overblik” betyder for dig. I hvert falde kan fornemmelsen af at lykkedes med sit overblik, synes stærkest når vi kan overskue forskelligartede dele af vores liv, fordi, noget kan synes lettest, når vi løfter os over det, og fornemmer at vi har “styr på sagerne”.

Sommerferien er i fokus. Snart skal mange måske rejse – pakke sig selv og hele familien ned i bil, på cykel eller i fly, og dele hele uger i hinandens nærhed. Denne situation KAN kræve overblik. Derudover kræver det måske overblik, at kunne tage væk fra hverdagens krav, gerninger og planer, uden på forhånd at føle sig stresset over bunkerne som venter, når ferien er forbi og dagligdagens mønstre og opgaver igen skal gribes.

Jeg er nødt til at fortælle, at yoga, meditation og mindfulness kan hjælpe os til at føle os bedre tilpas i forandringsmiljøer. Tilmed kan det hjælpe det os til, at være mere afslappede og handle lidt langsommere, istedet for at handle alt for hurtigt og leve i anspændthed. Har du tænkt over, at med en afslappet krop og et roligt sind, flyder livet og livets gerninger lettere? Prøv bare at trække vejret frit, og læg mærke til effekten.

Derefter, træk vejret mens du knytter hænderne, og læg mærke til effekten. Gennem sommeren giver jeg dig muligheden for at komme med til yoga udendørs. Du kan deltage selv om du aldrig har været til yoga før. 6 Open Air Yoga & Mindfulness klasser kan du være med til. Naturen er fantastisk at opholde sig i, og jeg har masser af øvelser, som kan hjælpe til bevidst nærvær, fysisk og mental sundhed.

Jeg kommer med dette skriv selv til at tænke på fornemmelsen af sommerferien, set med mine barneøjne. Endelig sidste skoledag, alle løb ud af klasselokalerne og skyndte sig hjem, for at juble over de næstkommende syv uger, hvor der skulle spises is i rå mængder, læses Anders And på græsplænen, lånes bøger på biblioteket til køreturene og hvor sengetid blev et flydende begreb. Stærkt drevet af nysgerrighed, og evnen til at give slip på tid og sted. Fornemmelserne huskes både af kroppens og sindets hukommelse. Derfor kan vi, når vi vil, genforene os med tilstanden af sommerferie, frihed og glæden ved lethed.

Så, ved at huske letheden, og ved at leve og opleve med et nysgerrigt sind, tror jeg vi kan hæve os til ørnens perspektiv, SE verden, det vi skal og aller mest, hinanden.

Smil og solskin Tina

Open Air Yoga & Mindfulness:

4.7 kl 17-18 C-Byen, Fredericia Torsdag

5.7 kl 17:30-18:30 Efterskolen, Brejning

9.7 kl 17:30-18:30 Efterskolen, Brejning

11.7 kl 17-18 C-Byen, Fredericia

12.7 kl 17:30-18:30 Efterskolen Brejning

Se mere på tinablomstergren.dk, og på min facebookside