Tanken om at Kolding som en del af etableringen af en luksus marina vil dumpe 360.000 kubikmeter forurenet slam ved Trelde næs, er en hån mod miljøet og en krænkelse af FNs verdensmål nr. 14 ”livet i havet”. Det er en sag der tilsidesætter al sund fornuft i bytte for ussel mammon. Der er bæredygtige alternativer, men de koster mere, end Kolding er villig til at betale, hvorfor Kolding stadig fastholder dumpningen.

https://www.eucl.dk/
Annonce

I frustration over dette overgreb har jeg stillet Miljøminister Lea Wermelin syv spørgsmål til sagen. Her er ministerens skriftlige svar.

Kære Karsten Byrgesen

Tak for din henvendelse. Jeg deler din bekymring for tilstanden i Lillebælt og vores havmiljø generelt. Naturen er i krise. Det gælder både på land og i havet.

Vi skal passe godt på vores havmiljø. En tilladelse til klapning skal derfor gives på et grundlag, der er natur- og miljømæssigt forsvarligt. I forbindelse med den konkrete sag om Kolding Kommunes ansøgning om klapning ved Trelde Næs, har Miljøstyrelsen endnu ikke truffet afgørelse. Miljøstyrelsen vil i forbindelse med sagsbehandlingen sikre, at der er et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at træffe afgørelsen.

Inden der gives tilladelse til klapning, vurderer Miljøstyrelsen klapningens potentielle påvirkninger af miljøet. I vurderingen inddrages materialets indhold af miljøfarlige stoffer og spredning af materialet i havmiljøet. Med den eksisterende regulering foretages der en række vurderinger af den potentielle miljømæssige påvirkning forud for en afgørelse om klapning.

Det er vigtigt at tænke på genanvendelse, også når det kommer til materiale, der graves op fra havbunden. I forbindelse med en ansøgning til klapning bliver der taget stilling til, hvorvidt materialet kan indgå i den naturlige sedimentvandring tæt på opgravningsstedet (bypass) eller kan nyttiggøres. Hvis materialet ikke kan anvendes til bypass eller nyttiggørelse på havet (f. eks. kystfodring), vurderes det, om det i stedet kan nyttiggøres i projekter på land. Kun i det omfang ansøgeren kan redegøre for, at materialet ikke kan nyttiggøres, vurderer Miljøstyrelsen, om det i stedet kan klappes.

Som jeg indledte med, er det vigtigt for mig, at vi passer godt på vores havmiljø. For at imødekomme den store interesse, der pt. er for klapområdet, har jeg bedt ministeriet udarbejde en sammenhængende beskrivelse af, hvordan klapområdet administreres i dag.

Med venlig hilsen

Lea Wermelin

1 KOMMENTAR

  1. Der skal ikke engang findes en undskyldning for at gøre det der, Så kan elbilerne lige så godt skrottes og prisen på indkøbposer sænkes igen. Hvorfor skal de med små mideler overhovedet bekymrer sig om miljøet når store virksomheder sviner flere millioner gange mere ? Så er miljøafgifter jo blevet til hvad det er, tydelig og klar symbolpolitik som det altid har været. Penge jeg betaler men aldrig finder ud af hvad de bliver brugt til.

Leave a Reply