Fredericia AVISEN vælger at besøge Dino’s Legeland på en regnfuld torsdag. Besøget viser sig til at blive succesfuldt, ejer af Dino’s Legeland Flemming Andersen fortæller at Dino’s Legeland ændrer navn.

Fredericia AVISEN kommer til Dino’s Legeland og bliver mødt af en masse børn og forældre. Stemningen i legelandet er hyggelig, og ens gemte legebarn kommer frem i en.

Jeg kommer i snak med den imødekommende ejer, Flemming Andersen her fortæller Flemming historien bag navnet, Dino’s Legeland.

Historien bag navnet

”Det hedder Dino’s Legeland på grund af alle dinosaurerne. Vi fik idéen fra et udendørssted i Tyskland, der kunne man gå rundt og se de forskellige dinosaurer. Den ekstra ting vi har her, er vi har mange informationsskilte, hvor der står information om de forskellige dinosaurer. Så imens man leger, så lærer man også historien bag dinosaurer og hvad de forskellige dinosaurer hedder, og hvad de kan”, fortæller Flemming Andersen.

Flemming Andersen som siden 2011 har haft Dino’s Legeland, har igennem længe overvejelser valgt at navnet skal ændres fra Dino’s Legeland, til Dino Land.

”Med de fremtidsplaner så er navnet bedre. Vi har haft det i overvejelserne længe, så nu arbejder vi på projektet for at ændre det”, fortæller Flemming Andersen.

Informationsskilte. Foto: Sabina Mehic, Fredericia AVISEN.

Fødselsdagshytter

Flemming Andersen byder mig på en rundvisning i Legelandet. Inde i de forskellige afdelinger, får vi set i alt de 11 fødselsdagshytter som der er i Dino’s Legeland. Her fortæller Flemming at de forskellige hytter har forskellige størrelse, alt afhængig af hvor en stor gruppe børn der kommer.

En af de største hytter i Dino’s Legeland. Foto: Sabina Mehic, Fredericia AVISEN.

Ved de større hytter fortæller Flemming, at de har fået tilbygget noget mere, så de har fået lavet flere trampoliner. Inde ved de andre hytter, er der minigolf rundt om en kørebane, som ligner små racerbiler.

Raserbiler & minigolf bane. Foto: Sabina Mehic, Fredericia AVISEN.

Når man står ved minigolfbanen, hvor bagvæggen er spraymalet, der føles det næsten som om at dinosaurerne er levende.

Maleriet. Foto: Sabina Mehic, Fredericia AVISEN

De hyggelige siddepladser

”Vi har lavet mange flere siddepladser nu, vi sætter også pris på forældrene imens børnene leger, så skal der også være hyggeligt for forældrene. Vi går meget op i alle har det godt”, fortæller Flemming Andersen

I mens vi går rundt inde i legelandet, løber der børn rundt, og man kan mærke glæden ved dem, man får lyst til at være med i deres leg, det indre legebarn kommer frem nu.

Alle de siddepladser som der er rundt omkring til benyttelse, kan ses de er blevet gennemtænkt hvordan det kan gøres ”dino” agtigt men samtidig hyggeligt.

De hyggelige siddepladser. Foto: Sabina Mehic, Fredericia AVISEN.

Nyansat

Efter snakken med Flemming Andersen, får jeg muligheden for at snakke med den søde nyansatte Naja Hansen.

Med et kæmpe smil på læben, kommer Naja Hansen imod mig, jeg spørge direkte ind til hende hvad det betyder for hende at arbejde i Dino’s Legeland, hvor Naja med det samme svarer:

”Jeg er rigtig glad for det jeg har længe søgt efter flere timer, fordi jeg har sabbatår. Jeg har tænkt meget over arbejdsmiljø, og arbejdsmiljøet her i Dino’s Legeland er super, når det er en sød chef man har, så er det rart at møde på arbejde, og selvfølgelig have søde kollegaer”, fortæller Naja Hansen.

Naja Hansen som har været i Dino’s Legeland i 3 uger kun, men hun kan allerede lide alt ved arbejdet – især kundekontakten:

”Kundekontakten kan jeg rigtig godt lide. Jeg har altid ville have et job med mennesker at gøre. Så har man noget at snakke med dem om, det er hyggeligt også at der er så mange børn. Når der kommer mange glade børn ind, så bliver man også selv glad, fordi man er med til at gøre noget for at de kan have det sjovt”, fortæller Naja Hansen til slut og smiler.

Naja Hansen. Foto: Sabina Mehic, Fredericia AVISEN

Tak for besøget!

www.perhaps.dk
Annonce