Hvis man slår vejen forbi Rådhuspladsen i Fredericia, vil man bemærke en stor orange container. Det er Det Grønne Rum, der sætter fokus på affald.

“Ugens fangst af skrald i din by” siger skriften på det banner der er spændt ud over den store orange container ved Rådhuspladsen.

Den store container er udstyret med to plexiglasplader, hvor man kan se ned i selve containeren. Her har man samlet af det skrald som medarbejderne i Ren By har indsamlet den seneste uge.

Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Intet mindre end 13 kubikmeter skrald har man indsamlet den seneste uge i Fredericia alene.

Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Den 10. maj fra 10-13 kan du komme forbi og møde de flittige folk fra Ren By og Det Grønne Rum i Fredericia.