Forside Debat Det er tid til handling

Det er tid til handling

DEL
Foto: Søren Haastrup

I dag stiller Alternativet et beslutningsforslag om afvikling af olieproduktion i Nordsøen. Det støtter Alternativet Fredericia selvfølgelig op omkring og det gør jeg også personligt.

Det er vigtigt, at vi tager et ansvar og beslutter os for en gang for alle at tage de nødvendige skridt, der skal tages i forhold til stadigvæk at have muligheden for at give næste generationer en verden fuld af muligheder. Lige nu er vi den sidste generation, der kan handle og handler vi ikke så fratager vi de næste generationer deres handlemuligheder.

Vil vi virkelig stå i historiebøgerne som den generation, der havde mulighederne, men lod hånt om disse blot for at hytte eget skind – for et kortsigtet økonomisk gevinst.

I Alternativet er vi klar til at tage disse skridt.

Her i Fredericia vil det koste arbejdspladser i forbindelse med nedlukning af Shell, men hvor mange arbejdspladser skal man levere for at må svine vores natur til?

Når jeg proklamere, at jeg ønsker olieindustriens bortgang så får jeg altid skudt i skoene at det vil koste arbejdspladser. Jeg undrer mig til stadighed over selvsamme personer ikke vil lytte til, at et øget fokus på grøn bæredygtig energi og investeringer heri vil skabe en masse arbejdspladser.

Jeg tror ikke på, at et stop for indvending af olie i Nordsøen vil give et minus i antallet af arbejdspladser så længe vi i samme grad øger investeringerne i grøn energi og bæredygtige alternativer.

Men har vi råd til at lave være også selvom det koster arbejdspladser?

Min helt personlige holdning er, at vi ikke har råd til at lade være. Vi har et ansvar for fremtidige generationer og i dag påtager Alternativet sig at gå foran i forhold til dette ved at komme med forslaget om en afvikling af olieproduktionen i Nordsøen.

Jeg er glad for at være i et parti, der viser handlekraft både når det gælder vores fælles natur, miljø og verden og når det gælder om at tage ansvar for medmennesker.

Søren Haastrup

Folketingskandidat

Alternativet

Møllebo Alle 50

7000 Fredericia

http://eventc.dk/events/94-midt-om-natten-og-padlock-chain
DEL