I familier, hvor en af de voksne har en psykisk sygdom, er det ikke sikkert, der er overskud til at tage sig af børnenes bekymringer og spørgsmål. Det kan være særligt hårdt for børnene i en tid, hvor vi alle sammen er meget hjemme, mere isolerede end normalt og lever med en uvished om, hvordan og hvornår hverdagen vender tilbage. Derfor har Psykiatrifonden produceret fire film til børn, der vokser op i familier, hvor en af forældrene har en psykisk sygdom, med gode råd til at håndtere hverdagen derhjemme. Noget af det vigtgiste at fortælle børnene er, at det aldrig er deres skyld. 

Børnegruppeleder Tina Mastrup giver råd til børn i familier med psykisk sygdom i en række nye film fra Psykiatrifonden. Foto: Psykiatrifonden

Det er ikke børnenes ansvar, hvordan forældrene har det, og har forældrene det dårligt, er det aldrig børnenes skyld. Det understreger børnegruppeleder i Psykiatrifonden Tina Mastrup.
 

 “Når man oplever, at der tit er svære situationer derhjemme, kan det godt føles som om, man slet ikke selv kan gøre noget, og at man bare er nødt til at finde sig i det humør, de voksne er i. Men det er faktisk ikke sikkert, at det er helt rigtigt. De fleste børn gør allerede noget – også selvom de måske ikke selv synes det. At gøre noget kan være at gå ind på sit værelse og holde pause fra de andre eller at sige noget sjovt, som bryder den dårlige stemning,” forklarer hun.

Hvis børn bekymrer sig for noget, er det letteste er ofte at spørge forældrene, men hvis mor eller far har en psykisk sygdom, er det ikke sikkert, de har overskuddet til at svare og være der for børnene – slet ikke i denne uvisse corona-tid. Børnene kan opleve at være meget alene – både rent fysisk, men de er også mere alene med deres bekymringer og tanker end andre børn. Derfor har Psykiatrifonden produceret fire film, som giver en række gode råd til, hvad man kan gøre som barn i en familie, hvor mor eller far har en psykisk sygdom.

Se filmene

Vil ikke belemre de voksne

De voksne omkring børnene er måske selv bekymrede, og det mærker børnene, og så vil de ikke belemre forældrene med deres egne tanker og spørgsmål. Det er noget, Tina Mastrup ofte oplever i sit arbejde med børn, der kommer fra hjem, hvor mor eller far har en psykisk sygdom. I filmene fortæller hun, hvad børnene kan gøre selv, hvis forældrene er kede af det, meget sure eller trætte. Hun opfordrer bl.a. børnene til at finde en anden vigtig voksen at snakke med. En som de godt kan lide og som lytter, når mor eller far ikke kan.

“Det er meget vigtigt at fortælle børnene, at det aldrig er deres skyld, hvis de voksne ikke kan helt det samme som andre forældre. Og det er heller ikke børnenes ansvar at sørge for, at mor eller far er glade eller har det godt,” forklarer Tina Mastrup.
 

Rod i tanker og følelser

Nogle børn tror, at det er fordi, der er noget galt med dem selv, at deres forældre ikke kan det samme som andre forældre.

“Det er så vigtigt at fortælle de børn, at alle forældre allerhelst vil gøre alt for deres børn, og at det er en sygdom, der ind i mellem laver rod i mors eller fars tanker og følelser, så de ikke altid kan det, de gerne vil med deres børn. Men det er aldrig børnenes skyld,” understreger Tina Mastrup.

Se filmene

Filmene er produceret med støtte fra Social- og Indenrigsministeriet.

Fakta om børn i familier med psykisk sygdom

Ca. 310.000 børn vokser op i en familie, hvor en af forældrene har en psykisk sygdom, viser en undersøgelse, Psykiatrifonden lavede i 2019. De børn har en højere risiko for at udvikle psykiske vanskeligheder eller sygdom end andre børn.
 

Psykiatrifonden har drevet samtalegrupper for børn, der har en far eller mor med psykisk sygdom, i ti år. Psykiatrifonden driver desuden Det Nationale Kompetencer for børn og unge i familier med psykisk sygdom.
 

Psykiatrifonden er en privat, sygdomsbekæmpende organisation. Vi kæmper for, at alle mennesker med psykisk sygdom og de, som er i risiko for at få det, mødes med forståelse og får den hjælp og rådgivning, de har brug for. I tide.

Leave a Reply