På Vesterbrogade dufter det altid af friskbagt brød. Fredericia AVISEN har besøgt Wetche Bageri for at være med til småkagebagningen.

Bjarne Wetche var i julehumør og sagde blandt andet:

“Vi har gang i at lave julesmåkager, og jeg står selv med vaniljekransene lige her,” siger Bjarne Wetche, der siden 1983, hvor han kom i lære, har lavet julesmåkager.

Men hvor mange småkager laver Wetche Bageri egentlig?

“I dag laver vi 100 kg,” siger Bjarne og peger på en bunke med ca. 10,5 kg, som man så kan gange op for at forholde sig til, hvor meget 100 kg fylder.

De mange kg, der bliver bagt, er ikke kun til salg i butikken, fortæller Bjarne.

“Nogle er selvfølgelig til butikken, men vi leverer også til virksomheder, som giver dem til både personalet og til firmagaver. Det har vi nogle, som gør fast hvert år,” fortæller han og oplyser, at man stadig kan nå at bestille en omgang julesmåkager som virksomhed, hvis man står og har brug for nogle.

https://ipaper.ipapercms.dk/fredericiaKommune/bysek/Kommunikation/Foldere/julefolder2019/#/

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer