Fredericia AVISEN var til Havnen for alle søndag den 11. august. Et arrangement som satte spot på handicaps, men viste sig at kunne meget mere end det. Vi talte med flere aktører og frivillige på en dejlig velbesøgt dag i Kanalbyen.

Det er et spændende sammensurium, der gør Kanalbyen levende i dag. Her er mange handicappede, der nyder interessen for deres livsbetingelser; der er foreninger, kommunen og ikke mindst de frivillige samt alle gæsterne. Det er en god dag – solen skinner og humøret er særdeles højt over det hele.

Her er hjertevarme overalt, udover butikkerne og aktiviteterne i C-Byen, så var der folk nærmest over hele området.

Mens der er musik på scenen ved Traveling Blind, spottede jeg tre lokalkendte musikere, der på ægte rock’n roll maner fik kaffe i solen.

Travelling Blind spiller på scenen i C-Byen. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Den ægte vare

Jeg møder Stig Mikkelsen, Claus Johansen og Jan Lauritsen, tre lokale musikere som spiller i mange forskellige konstellationer, men i dag er de her som gruppen, Den Ægte Vare.

“Vi skulle ikke noget i dag”, griner Claus og fortsætter, “Det er et skidegodt initiativ, der er taget, så selvfølgelig vil vi støtte op om det”.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

“Brians arbejde er lige, som det skal være: Du gør selv noget, du går forrest og tager vare om din situation. Kan man skabe interesse for det? Det kan man åbenbart, når man ser på fremmødet i dag”, siger Claus.

Den ægte vare spiller 2 x 45 minutter på en opstillet scene i hjertet af C-Byen, deres repertoire er kopimusik. “Det er derfor, vi hedder Den ægte vare”, smiler Stig og fortsætter, “Der er ikke et eneste hjemmelavet nummer – det er alt sammen fra 70’erne og 80’erene”.

Jan Lauritsen spiller percussion, det giver en anderledes instrumentering, end når trommerne spiller den markante rytme. “Det bliver jo lidt egen fortolkning, når vi ikke har trommer med, det lyder måske ikke som det man kender, men når vi spiller nummeret kan man alligevel godt høre hvad det er”, siger Jan.

For, at der ikke skulle gå for meget mandehørm i den, kom bandets forsanger Isabella Rasmussen til, ligesom jeg skulle tage et billede. Det gjorde også billedet 50 procent bedre.

Hofnaren Simon optrådte i ægte gadestil. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Kristoffer Riddersholm

Jeg spotter Kristoffer Riddersholm, der er idrætskonsulent ved Fredericia Kommune, han ser glad ud og er imponeret over fremmødet.

“Jeg ser en masse spændende aktiviteter, en masse frivillige, der byder sig til og mange borgere, der får en god oplevelse både til lands og på vandet. Jeg synes så småt, at vi er ved at tage tilløb til flere aktiviteter for handicappede, det er også derfor, at vi i Fredericia Kommune støtter op i dag. Vi har indgået en kommuneaftale med DGI, Parasport Danmark og Dansk Arbejder Idrætsforbund. DGI har også en stand her“, siger Kristoffer.

Hvad siger organisationerne om fremmødet?

“De synes, at det er skønt og fantastisk, al start er svært , men det med at kunne hjælpe nogen på vej er vigtigt. Det kan være, at man vil etablere en forening, lave nogle oplevelser for eksempelvis på vand. Så kan vi nu gå ind og være med til at koordinere det, men også sætte aktørerne sammen med de konsulenter, som kan få det op at stå både på den korte og lange bane”, siger Kristoffer.

Kristoffer oplever så meget opbakning til dagen, at det ikke kan ignoreres. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Hvad tænker du at Brian som handicappet borger tager sådan et initiativ her?

“Jeg tager hatten af for det arbejde, som Brian Nuppnau har leveret, jeg har også haft mange gode snakke med ham forud for dette arrangement. Vi er begge to enige om, at det kan vi ikke bare lægge hen, det skal vi arrangere os mere i. Det er både Fredericia Kommune, Handicaprådet, brugere og foreninger, der kommer og bakker op i dag, så det er fantastisk”, afslutter Kristoffer.

Det var svært at være i dårligt humør efter et besøg i Kanalbyen.

Vi vil bringe flere artikler fra Havnen for alle i den kommende tid.

https://www.billet.dk/order/tickets/13261438/tyrolerfest-i-fredericia-2019-eksercerhuset-2019-11-02-17-00-00