Forside Fredericia Destination Lillebælt satser på cykelturister

Destination Lillebælt satser på cykelturister

DEL
(Foto: Destination Lillebælt )

Danmark skal have flere cykelturister, og Destination Lillebælt skal have sin andel af dem. Derfor er Destination Lillebælt gået sammen med seks andre destinationer om at vise Danmark frem som cykelland og fortælle om de mange oplevelser, som man nemt kommer til, når man tramper i pedalerne.

Ved Lillebælt er især ruterne, N8 – Østersø ruten, Lillebælt 4 dags ruten, Marsvinruten, 6.juli ruten og Christiansfeld-Hejlsminderuten værd at tage en tur på. Her cykler du bl.a. forbi Bridgewalking, marsvinesafari, Voldene, Fredericia Teater, Kolding hus og Christiansfeld og meget, meget mere.

12 internationale rejsearrangører er inviteret, så de selv kan opleve Danmark fra cykelsadlen. De kommer fra Tyskland, Holland, UK, Frankrig, Italien og helt fra Kina, USA og Canada.

– Vi har inviteret rejsearrangørerne, så de selv kan se de mange muligheder, der er for at give udenlandske turister en god ferie med oplevelser fra cykelsadlen.  Vi præsenterer dem for natur, god mad, hav, attraktioner, historie- og kulturoplevelser og for de små lokale perler, så de får en idé om, hvad de skal sælge til deres kunder for at give dem en dejlig ferie. De gode cykeloplevelser får man typisk i de dele af Danmark, som ellers ikke er særlig kendte i udlandet. Derfor er det vigtigt, at rejsearrangørerne selv prøver livet på to hjul, så de får fornemmelsen for cykelferie i Danmark ind under huden, siger marketingdirektør i VisitDenmark, Janne Henriksen.

 

Få lokale nyheder direkte på Facebook:
Kolding - Vejle - Middelfart - Fredericia