Via en håndsindrækning er der stjålet en designlampe fra en lejlighed i Fredericia.

Vicepolitikommisær Finn Ellesgaard fortæller, at der torsdag klokken 02:44 har været indbrud i en lejlighed i Fyensgade. Man har knust en rude, og efterfølgende rakt hånden ind og stjålet en designlampe. En ung mand i sort jakke er set løbe fra stedet.

På Indre Ringvej i et kælderrum har der også været indbrud. Det er sket mellem onsdag klokken 13:30 og torsdag klokken 08:30, hvor døren er blevet opbrudt og man har stjålet en elcykel. Anmelder oplyser, at der muligvis har været indbrud i flere kælderrum.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.