Kort og godt, Fredericia har brug for en ny borgmester, der vil være borgmester for alle i byen. Jeg siger ikke Peder Tind er perfekt til alt, på visse punkter vil det klæde Peder Tind at kalde en spade for spade, i stedet for at rode sig ude i lange forklaringer. Men Peder Tinds styrke er helhedstænkning, vi skal tænke på alle. Realistisk set p.t. det bedste alternativ til Jacob Bjerregaard lige nu.


Netop på det punkt har byens nuværende borgmester socialdemokratiske borgmester Jacob Bjerregaard et kæmpe problem. Når man nærlæser nytårstaler fra byens nuværende borgmester, så ligner det jo mere en nytårstale fra en erhvervsorganisation end en tale fra en borgmester. Nuvel er erhverv og kultur en del af Fredericia, men som borgmester er man borgmester for alle, og ja man kan sige, at det ikke er mange ord der er blevet brugt på visse dele af befolkningen i Fredericia i Bjerregaards 6 nytårstaler. Det er min opfattelse, at byens nuværende borgmester er godt i gang med at lege med sammenhængskraften i Fredericia og det er farligt, Jacob Bjerregaard er i gang med splitte Fredericia, ja teatersagen og lukkethed har været gode eksempler. Det er farligt hvis visse dele af befolkningen gemmes væk, det er netop det Borgmesterens politik har gjort i flere år. Morfinbyen et godt eksempel. Det er farligt når en borgmester i et nærdemokrati forsøger at gemme sig bag en politisk ordfører, og dermed igen distancerer sig fra borgerne.

Borgmesteren har været konfliktsky når negativ data dukkede op og er hurtig med at spille sorteper videre til andre, mens sejrene så er han der selv, og oftest med en glas champagne eller en skovl i hånden, han er uden rødder til byens mennesker, da han ikke er Fredericianer af blod, det er ikke en kritik, men det er en kritik, at han ikke tager sig tid til alle, det er en meget stor kritik.

Borgmester Jacob Bjerregaards politik har fejlet på flere punkter, set over 6 1/2 år

Bosætningen har slået fejl, i de sidste 10 år er DKs befolkning vokset med ca. 4,9 procent mens den i Fredericia i samme periode er vokset 3,1 procent, Fredericia er blevet mindre de sidste 10 år i forhold til resten af landet, set ud fra en gennemsnitlig betragtning.

– Social og Beskæftigelsesområdet har slået fejl på de fleste områder, trods at borgmester Jacob Bjerregaard i sine 6 1/2 år frem mod Corona krisen, har haft det længste økonomiske opsving nogensinde. Det er ganske enkelt skandaløs og et kæmpe svigt, at en gruppe mennesker i Fredericia ikke har fået mere del i det opsving, specielt i forhold til den artikel Jacob Bjerregaard havde i et lokalt fagforeningsblad i 2011, vedr. jobindsatsen i Fredericia, nuvel udefra ser det ud til, at det drejede sig mere om fiske stemmer til folketingsvalget end det var med sjælen. Det er snart 10 år siden, men det er Peder Tind og Inger Nielsen der aktuelt står og skrider efter flere penge til netop jobcentret, det gjorde de også sidste år men fik det ikke. Det er her man kan angribe Borgmester Jacob Bjerregaards politiske troværdighed, han har om nogen svigtet set i forhold til det han skrev i 2011.

– Jacob Bjerregaard vil hævde, at der er kommet mange nye virksomheder til byen, korrekt men de har ikke givet afkast til Fredericianerne, det er fakta, eksempelvis flytter Skat til byen, men hvor mange Fredericianer er klædt på til arbejde her ? Vil Jacob investerer i de mennesker der står udenfor ?, eller er der mere prestige i byggeprojekter ?

Det er her jeg håber at Peder Tind og Inger Nielsen sætter det hårdt op nu.


Peder Tind og Inger Nielsen er mere visionær end den Socialdemokratiske borgmester

Man kan undre sig over, at det har været højrefløjen i Fredericia, der har slået til lyd for flere penge til byens jobcenter. Peder Tind siger vi skal lære af de andre Kommuner. Tidligere Venstre beskæftigelsesminister Troels L. Poulsen og nuværende Socialdemokratiske beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, slår til lyd for Hjørring modellen og ja nu går Hummelgaard en tand videre, da han fornylig anførte, at det kunne være fristende, at pådutte alle Kommuner at lave Hjørring Modellen, samtidig har Statsminister Mette Frederiksen i et svar til Alternativets Torsten Gejl i folketingssalen anført, at der skal kikkes på Kommunernes jobcentre i forhold til hvad der er bedst i den fremtidige beskæftigelsesindsats, herunder skal en ny Finsk undersøgelse granskes.

Venstrefløjen har spillet fallit i Fredericia, ja tabellen lyver ikke, man har 1 byrådsmedlem ud af 21, og det mandat var på lånte stemmer. Teater og Kultur har hidtil figureret højere hos venstrefløjspartierne end på de mennesker, de siger de kæmper for.
Det andet punkt er, at de ikke har forstået at holde Borgmester Jacob Bjerregaard i kort snor. Nej det er Peder Tind fra Venstre og Inger Nielsen fra DF der har været garant for disse mennesker, det er fakta.


Kenneth Jensen




Følg
Notikation om
guest
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen
3 måneder siden

Helt enig i, at Jacob Bjerregaard er en misforståelse.

René Schmidt
René Schmidt
3 måneder siden

Jeg er fuldstændig enig i din beskrivelse af Bjerregaard. Det virker, som om han er borgmester for virksomhederne i Fredericia, men ikke for borgerne, da de eneste punkter der tænkes over i hans hoved er nybyggeri, erhverv, prestige, omsætning, samt forurening og udnyttelse af vores natur med bl.a. ekstremt forurenende krydstogsskibe og ødelæggelse af naturen på volden, så turister nu kan se en smuk jordvold i stedet for skov, natur og rådyr.

Dog er jeg ikke enig i at Peder Tind er et godt alternativ. Jeg har ikke tillid til at religiøse personer skal have ledende politiske roller, da religion på ingen måde fremmer logisk og fri tankegang. Det er blot min personlige mening, da jeg intet godt ser i nogen form for religion og skal blot henvise til USA for at give et godt eksempel på hvad der sker, når religiøse personer får politisk magt. Hvis religion er ens moralske kompas, så har man i mine øjne, et defekt moralsk kompas.

Men når det kommer til din beskrivelse af Bjerregaard, så kunne jeg ikke være mere enig.