Al snak om diplomati var fra starten en joke. Putin havde besluttet sig, og Vesten har gang på gang undervurderet manden, der ved alt om Vesten og heraf kender til styrker og svagheder via sin fortid som KBG-agent.

Imens ser vi billeder med familier med børn med malebøger, der flygter fra den alvorlige invasion af Ukraine, der kommer fra flere steder i landet.

Det bringer for en historiker billeder fra Ungarn 1956, Tjekkoslovakiet 1968, Afghanistan 1979, Tjetjenien 1994 ind på nethinden. Vi ser en rå russisk invasion med de samme tanker og ønsker som tidligere diktatorer, hvor strategiske mål rammes, byer indtages og befolkningen skræmmes og i værste fald slås ihjel.

Putin vil “af-nazificere” Ukraine. Putin holder historieløse taler, der igen vidner om, at han er istand til at omskrive historiebøgerne, i særdeleshed i Rusland.

Sanktionerne fra Vesten er igangsat og vil tage til de kommende timer.

Den største er den tyske, der har bremset ibrugtagningen af Nordstream2, men det vil også betyde stigende energipriser, og på sigt dermed presse den europæiske økonomi.

Det Vesten gør lige nu, har Putin forudset, derfor skal han overraskes på anden vis. Ellers kører han på indtil, han har fået indsat en marionetstat, der nikker og lytter til Putin, og dermed udvider han sin magt og rige.

Men alle er faktisk ikke med ham på hjemmefronten.

Det interessante er, at selvom man skulle tro, at russerne står sammen om dette, så ønsker mange af russerne ro og fred. Men de holdes nede. Befolkninger har levet sammen, giftet sig mellem hinanden og har børn på kryds og tværs af grænserne.

Men Putin bestemmer.

Også ude, hvor mange russerne bor.

Belarus er et eksempel på, at det kan gå meget galt, hvis man ser på menneskerettigheder, men det gør Putin ikke.

I 2020 var der store og voldsomme demonstrationer mod styret og dets diktator Aleksandr Lukasjenko, men de blev slået ned med voldsom kraft, og i særdeleshed med hjælp fra Putin, hvorfor han nu kan gøre, hvad han vil fra den kant også. Med andre ord er det vi ser lige nu en fiasko for alle.

Også for Vesten, der må indse, at man ikke har formået at skabe et godt forhold efter Sovjetunionens fald, hvor man i stedet har holdt Rusland udenfor europæisk sikkerhedspolitik, og ladet dem sejle deres egen sø, som man siger. Væk er den glade dans med en fuld russisk Jeltsin og en barnlig Clinton.

Det har der naturligvis været mange grunde til, men i takt med, at NATO har udvidet sine medlemslande, EU er blevet større og man har talt om demokrati og menneskerettigheder, så er Putin blevet stærkere og stærkere.

Det får nu konsekvenser for alle parter. Der er krig mellem nationalstater i Europa igen. Det startede den 24. februar 2022.

1 KOMMENTAR

  1. Med få ord har Andreas Dyhrberg Andreassen beskrevet situationen i vesten og Putins invasion af Ukraine meget klart, hvor Merkel også bærer en stor del af skylden.

Kommentarsporet er lukket