FHK skal møde den sværest mulige modstander i dansk håndbold, hvis man kigger på kalenderåret 2022. Ikke en eneste kamp har de tabt, da det er blevet til 18 sejre ud af 18 mulige for Aalborg Håndbold. Der venter derfor noget af en opgave for fredericianerne mandag aften.

Efter et nederlag på ti mål skal man hurtigt videre. Derfor kommer kampen kærkommen for FHK, men det er nok ikke så behageligt at tænke på, at det er Aalborg. Til gengæld kan FHK gå indtil kampen uden forventningspres, hvilket der var mere af til kampen i torsdag imod Skjern. Der var forventninger om, at FHK ville byde Skjern mere op til dans, end hvad tilfældet var, og at der lå måske en overraskelse og ventede, hvis alt spillede, men det gjorde det ikke, tværtimod.

For at vinde i slutspillet kræver det, at der præsteres som et kollektiv, og det har været FHK’s styrke i grundspillet. Det var for få, der ramte niveau mod Skjern. Kun Cornelius Kragh ramte en god dag blandt bagspillerne, og det er ganske enkelt ikke nok, når det er bagspillerne, der skal sætte spillet op. Enten blev chancerne brændt, ellers blev der lavet et uprovokeret boldtab, som gjorde, at Skjern kunne løbe kontra.

adp-as.dk

Hvis FHK igen laver boldtab, vil det også blive straffet kynisk af Aalborg som man så det det i den seneste kamp i grundspillet mellem de to hold. FHK satsede og spillede syv mod seks fra start, men chancerne blev ikke sat i mål, og det kostede dyrt. Satsningen med syv mod seks far start blev begrundet med, at FHK i udekampen mod Aalborg havde haft stor succes med det. Den kamp blev tabt med 32-30, men lige til det sidste var der spænding, og det var ikke mindst takket være et effektiv syv mod seks spil. Om fredericianerne finder det frem som våben igen er ikke til at vide, men hvis FHK’s tekniske formåen angrebsmæssigt er på højde med Skjern-kampen, vil det ikke være et træk, som vil være effektivt.

Aalborg virker som en svær størrelse, når man kigger på deres hold. Stjerne for stjerne udgøre holdkortet, men senest så man mod Mors-Thy, at nordjyderne var tæt på at smide en føring. Aalborg førte 17-13 ved pausen, men hen mod slutningen af kampen åd Mors-Thy sig ind. De fik reduceret til 27-26, og havde muligheden for at udligne med halvandet minut igen ved stillingen 30-29, men det lykkedes ikke. I stedet vandt Aalborg opgøret med 31-30. Det kan FHK hæfte sig ved, og det kan give tro på, at det lykkes at være det første hold i 2022 til at besejre nordjyderne.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Der er kampstart mellem Aalborg og FHK klokken 19:00 i Sparekassen Danmark Arena.