Forside Erhverv Der er nye lyse vinde over Hotel Postgaarden

Der er nye lyse vinde over Hotel Postgaarden

DEL
Hotel Gammelhavn
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Fredericia AVISEN besøger Hotel Postgaarden, vi møder den nye forpagter, Frank Møller, til en snak om byens ikoniske hotel. Der er gået et stykke tid siden overtagelsen i juli. 

Jeg ankommer i lobbyen og efter en høflig betjening i receptionen, bliver jeg anvist til nogle komfortable stole ved en en ny bar. Der går ikke lang tid, før jeg bliver mødt af en høj og smilende mand. Det er Frank Møller – den nye forpagter af Hotel Postgaarden.

Vi sætter os i en af spisestuerne, her mærker jeg den første lille fornyelse. Tonerne, der kommer ud af højtalerne, er mere moderne og Frank har intet problem med, at jeg lægger min dynejakke på stolen ved siden af. Hotellet har bibeholdt sin ældre udstråling, men der er blevet tyndet ud i møblerne og laksefarverne.

Hotel Gammelhavn
Ny flot retrobar på Hotel Postgaarden. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Frank Møller er en 41 årig driftig herre, han har Expert og Punkt1 i Middelfart og et par webshops. Der går ikke mange minutter, før man spotter Franks store servicegen, han er enormt smilende og ser muligheder frem for forhindringer. Det var Franks store drengedrøm at få et hotel og nu er han altså her i Fredericia på et hotel med charme og mange særheder.

Hotel Gammelhavn
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

“Vi har renoveret køkkenet fra top til tå og renoveret en del ting generelt. De laksefarvede vægge og lyserøde tæpper er også langsom ved at transformere sig mere moderne og så har vi bygget en bar”, siger Frank om nogle af forandringerne.

Han fortæller, at det handler mere om at skabe en nutidig standard, samt at man sagtens kan beholde de klassiske hyggelige rammer, men bare skabe mere luft omkring dem. På værelserne er der også sket en modernisering, den tunge røde tegl er malet hvidt og det lidt kiksede grønne stålinteriør er malet sort og fremstår nu moderne og trendy. Der er med simple virkemidler og farver kommet en ny standard over værelserne.

Hotel Gammelhavn
Moderne og let design i værelserne. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

“Vi har musik i alle rum nu, man kommer ned på jorden men der skal ikke være så stille mere. Der stod et bornholmerur herinde, det må man ikke høre tikke”, griner Frank.

Frank er også mere teknisk moderne, så han har været i gang med optimeringen. Nu er hotellet kommet ind i en ny tidsalder på flere fronter. Alle løsninger er mobile, man kan via hjemmesiden lave bookning af værelser og bord i restauranten. Før var der mange forskellige værelsestyper, det er gjort meget mere simpelt nu.

Hvad er det for en type hotel, du har overtaget?

“Det er et ældre hotel, her kommer både det 25 årig par, der vil havde den romantiske oplevelse og  mærke ro, og dem, der vil have værelse med himmelseng. Der kommer stamgæster, dem der altid har værelse 8, og så selvfølgelig teater- og messegæster”, fortæller Frank.

Hvordan har opstarten været?

“Opstarten har været rigtig god, der har været mange ting at sætte sig ind i. Noget personale har været nyt og der er bibeholdt flere af de gamle, så det er et mix. Vi er her mange timer, så vi skal have det til at fungere. Jeg står selvfølgelig for den traditionelle kundeservice, men står også bag skranken og mangler der en hånd i opvasken eller i køkkenet, er jeg også der”, siger Frank.

Det er kommet Frank til gode, at han kender til kundeservice fra sine butikker samt at han er udlært tjener. “I en butik kommer, der nogen og ønsker et produkt, her kommer de og ønsker en oplevelse på hotellet eller i restauranten. Her kan vi skabe en hel oplevelse i stedet for en vare, her kan vi gå det ekstra skridt for gæsten, det skal man”, siger Frank.

Hotel Gammelhavn
Juledekoration fra restauranten. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Restauranten er en af de ting, der har overrasket, her skal menuerne ikke laves om, det er den traditionelle danske mad, de startede op med frokost i august og her er mellem 10 og 15 borde besat, hver dag.

“Vi har mere travlt i restauranten, end jeg havde turdet håbe på og folk bliver mætte, det får vi ros for. Vi har den danske mad og dagens ret. Der er mellem 50 og 100 gæster hver søndag for at spise flæskesteg, man kan både bestille bord og dumpe ind fra gaden”, siger Frank.

Hvad siger gæsterne om hotellet?

“Der er mange, der refererer til Morten Korch eller Matador, de kalder det et nostalgisk hotel, siger det er godt og rigtigt lækkert. Nogle gæster fra København var her for at se Tarzan, de fandt Fredericia spændende og syntes det var nemt at finde rundt her. De kunne lide at alt var centralt her og at man kunne finde en parkeringsplads”, siger Frank.

Der er en rolig atmosfære her, vi får flere nye ting, så vi følger markedet, vi skal ikke gå i stå. Vi har allerede haft fremgang i belægningsprocenten. Vi prøver at give gæsterne den bedst mulige oplevelse og leve vi op til vores standard, så skal resten nok lykkes, her kan det meste lade sig gøre, siger Frank.

Inden jeg går ud af døren, vil Frank lige vise mig noget ubenyttet på hotellet, som snart står klar. Der kommer en ny lejlighed på 65 m2 på toppen af hotellet. Den ser ikke ud af meget endnu, men Frank regner med at den bliver særdeles populær.

Hotel Gammelhavn
En lejlighed toner frem. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Det var et super hyggeligt møde med det gamle smukke Hotel Postgaarden hvor en modernisering med respekt for historien er i gang. Besøg Hotel Postgaardens hjemmeside for booking af værelser eller restaurant, der kommer snart nye billeder.

https://goo.gl/MSbg7k