Denni Møller Nydal, salgs- og entrepriseleder i overfladebelægningsvirksomheden Dansk Overfladebehandling I/S (DOB) i Brenderup, kan fejre sit 10-års jubilæum den 10. maj.

Da Denni som 23-årig blev ansat som vejarbejder hos Dansk Overfladebehandling I/S, lå det ikke i kortene, at han skulle andet end at udlægge veje, stier og pladser rundt omkring i hele Danmark. Men tingene tog en drejning, og da der opstod en ledig stilling i firmaet, blev Denni spurgt, om han havde lyst til at starte i et traineeforløb for at blive salgs- og entrepriseleder. Han sagde ja tak, og det er en beslutning, han bestemt ikke har fortrudt. Denni trives nemlig perfekt i mødet med kunderne, hvor han kan give dem en personlig og ærlig rådgivning, så de får den helt rigtige løsning. Derudover sætter han pris på at være ansat i en virksomhed med en stor grad af frihed til ansvar, så han selv kan tilrettelægge og planlægge sin dag.

Til daglig bor Denni i Taulov med sin kone og deres to børn på 3 og 7 år. Han er meget aktiv i den lokale fodboldklub, Taulov/Skærbæk – både som oldboys-spiller og som frivillig træner for sønnens fodboldhold. 

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer