Forside Erhverv Den stilede jul hos hyggelige Mr. Højer

Den stilede jul hos hyggelige Mr. Højer

DEL
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Jesper Juul Madsen, der er indehaver af Mr. Højer i Danmarksgade, har skruet op for julecharmen. Der er tændt op i pejsen og på hylderne ligger de stilede varer fra Hugo Boss, Tommy Hilfiger og lignende mærker.

Jeg tager turen fra Midtpunktet, hvor jeg er heldig at finde en parkeringsplads. Jeg tager turen hen mod Danmarksgade, og går ind i Mr. Højer, hvor jeg ude fra gaden kan spotte Jesper Juul Madsen bagerst i butikken, hvor han er i gang med at ekspedere en kunde.

Da jeg kommer ind i butikken går jeg derfor rundt og snuser lidt, og snakker lidt med de øvrige medarbejdere, der fortæller, at de har gjort noget ud af julepynten i det eksklusive selskab i Mr. Højer.

Det er hyggeligt, og tingene i butikken er på en stilfuld måde omgivet af jul, som frembringer den rette stemning, der bliver akkompagneret af julemusikken i baggrunden.

Der er pyntet op til jul hos Mr. Højer. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Efter fem minutters tid er Jesper blevet færdig. Hans ekspedition afsluttes med at pakke gaver ind, og han følger kunden ud af butikken. Efter det kommer han gående med et smil på læben hen mod mig, og siger, at han hellere må tørre sveden af panden så han ser godt ud på billedet, som vi skal skyde.

Jesper er ikke i tvivl om, hvad folk kommer ind i Mr. Højer for op til jul. “Det er helt klart mærker som Tommy Hilfiger, der trækker folk herind. Det er noget af det, der sælger allermest. Det er både jeans, trøjer og skjorter, som folk går efter,” siger Jesper og går hen mod den store hylde med Tommy Hilfiger, hvor der også er juletema.

Til julebal i Hilfigerland. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Det er dog ikke kun den klassiske Hilfiger, som er godt sælgende hos Mr. Højer.

“Sådan noget som den her røde blazer,” fortæller Jesper og peger hen på blazeren, som er på nedenstående billede. “Det er virkelig en af vores bestsellers,” forklarer indehaveren af Mr. Højer i Danmarksgade.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Skal man have mindre pakker under juletræet, har Mr. Højer også løsningen på det. “Nu når det er koldt, er det godt at blive pakket godt ind. Vi har blandt andet nogle halstørklæder fra Gant, og skal man have varme til ørerne har vi også en løsning med en Tommy Hilfiger hat. Er det fingrene, som man fryser, når der forhåbentligt kommer sne juleaften, har vi nogle rigtig lækre læderhandsker, som man kan holde varmen i,” udtaler Jesper.

Alt imens vi har taget en tur rundt i butikken, er der blevet fyret op for pejsen i Mr. Højer og vi begiver os derhen, og skyder et billede af den juleglade Jesper, som sætter sig på hug foran pejsen.

Jeg forlader butikken igen med et smil på læben, og er ikke i tvivl om, hvor jeg skal gå hen, hvis jeg skal have stilfuldt tøj, som skal under juletræet.

https://pro-print.dk/