Forside Erhverv Steg den perfekte and til Juleaften: Thomas fra Perhaps giver gode råd

Steg den perfekte and til Juleaften: Thomas fra Perhaps giver gode råd

DEL
Perhaps
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Der findes et hav af forskellige metoder at tilberede og lave anden på til Juleaften. Fredericia AVISEN har allieret sig med Thomas Schmidt Jensen, der er den ene indehaver af Perhaps og uddannet kok.

Thomas står selv og skal lave ænder til juleaften, hvor de i hans familie bliver 20 samlet. Thomas fortæller, at den typiske and vejer 3,5-4 kg og det er det, som vi tager udgangspunkt i.

Er du klar til den lækre and i morgen? dd

Ligesom der findes mange opskrifter til at lave en and, er der også mange forskellige varianter af selve anden. Her anbefaler Thomas en Cherry Valley eller Oscar-and, som er fed og meget kødfuld. Uanset mærket påpeger Thomas, at man skal kigge efter en and, der har godt med fedt og er kødfuld, samt kigge på brystkødet.

Omkring selve tilberedningen af en and, fortæller Thomas:

“Man skal først og fremmest starte med at skære det yderste af vingerne, fordi det nemt brænder på. Der findes rigtig mange måder at stege den på, blandt andet den traditionelle metode med 180 grader i ovnen, men den bruger jeg ikke,” siger Thomas:

“Efter at have skåret det yderste af vingen af, renser jeg anden indeni og fylder den med æbler og svesker for at give anden smag. Det er også med til at gøre, at den ikke bliver tør. Man skal også rense anden for fjerrester. Personligt vasker jeg ikke min and, og i stedet tørrer jeg den med køkkenrulle og putter meget salt på, og pensler den med smør. Det er med til at give anden en god smag, og karamelliseringen er med til at give den et sprødt skind,” fortæller Thomas og kommer ind på processen i ovnen:

“Ovnen skal tændes på 120 grader. Jeg starter med at lægge anden på en rist med brystsiden ned ad i en time. Når man vender anden, tilsættes to liter vand i bradepanden, som placeres under risten, hvor anden ligger. Her kan man ligge vingen, gumben og andet indmad, så det afgiver smag til, når man skal bruge det til sauce. Væsken skal man hælde fra bradepanden over på anden hver halve time for, at den ikke bliver tør. Når anden har fået en time den, vender jeg den og giver den 2,5 time mere. Temperaturen på de lavere grader betyder, at man sikrer, at anden ikke bliver tør. Når anden har fået 3,5 time i alt, mærker man på låret. Hvis det slipper, så betyder det, at det er mørt, og den er færdig. Hvis ikke, skal anden have en halv time mere,” forklarer Thomas og påpeger:

“Laver man anden dagen før skal man huske, at anden skal parteres i lår, vinge, bryst inden man smører andefedt på, hvis man steger den dagen før. Man kan også med fordel, hvis man laver anden dagen før gemme andefedtet og smørre på skindet, når det varmes. Det smager rigtig lækkert. Jeg laver selv anden dagen før, og får en god sprød and til juleaften,” lyder det fra Thomas.

https://jutlander.dk/om-jutlander-bank/om-os/afdelinger/fredericia
DEL