Vores moralske kompas må anses for, at være menneskes bedste ven. Men på samme tid også vores værste fjende… Kompasset giver os muligheden for noget så centralt, som at føle empati og udvise medmenneskelighed overfor andre.

Kompasset arbejder på flere niveauer, både i det bevidste og ubevidste. Overordnet set, er det en gave, som giver os evnen til at differencer i mellem hvad vi føler er rigtigt og forkert. Mit postulat er, at det moralske kompas skal ses i sammenspil med menneskets evne til at være refleksive, for at kompasset kan fungere. Det giver os muligheden for, at tilpasse os samfundet og til en vis grad at leve i symbiose med andre individer, der besidder deres egen version af kompasset. Den refleksive proces bliver en integrerede del af vores kompas, og fungere som et usynligt bibliotek der underbevidst bruger vores erfaringer til at bestemme, hvor vidt en givent situation er god eller dårlig, samt hvordan vi ønsker at forholde os til situationen. Alt i alt en god menneskelig mekanisme at besidde.

Men hvad sker der, når dette tilsyneladende uskyldige kompas bliver vores værste fjende?

For kompasset er også i stand til at ødelægge mennesker, fordi det åbner for muligheden for dårlig samvittighed, fortrydelse samt savn.

Det kan være en kæmpe byrde, og det er en byrde som efterhånden har fulgt mig i mange år. Et mentalt anker som giver anlæg til sorg, lavt selvværd, og generelt kan være alt ødelæggende. Som en konstant brand der tynger dig i alt hvad du foretager dig, og få din succeser til at falme for dens alt ødelæggende flammer.

Jeg er tidligere misbruger og trangen er forsvundet, men samvittigheden tynger stadig. Jeg tror ikke på at man behøver at være misbruger for at have dårlig samvittighed, nej jeg tror nærmere at alle mennesker, på den ene eller anden måde render rundt, med en eller anden form for dårlig samvittighed. Og uanset skygge, form eller størrelse kan den tynge os alle.

Min evige klods om benet er manifesteret, som en dæmon der lever på alle de mennesker jeg har svigtet i årene som misbruger, min mor, min familie, venner osv. Alle de uskyldige mennesker som jeg har forvoldt smerte i jagten på min evige rus.
For mig har det aldrig været let at følge de politiske korrekte doktriner som samfundet har opstillet.

Jeg har altid haft svært ved at passe ind i de rammer, som samfundet har fast lagt og forestillingen om hvordan et normalt liv skulle være. Derfor brugte jeg mine unge frustrerede teenageår år på at modarbejde samfundet og ikke mindst mig selv. Jeg blev hurtigt arkitekten af mit egen ødelæggelse og konsumerede alt glæde og liv omkring mig. I dag er jeg en veluddannet far til 2 dejlige børn.

Jeg er udsatteråds formand i Middelfart kommune, samtidig er jeg også foredragsholder, og jeg prostituere mit eget liv i tanker og fortællinger for at hjælpe andre, og skabe debatter til refleksion på et social politisk niveau.

Mit navn er Jannis Mitilineos jeg ER det sorte får, jeg er ny blogger på denne avis velkommen til mit univers.

 

Leave a Reply