Med tiden og specielt de seneste hundrede års teknologiske udvikling er vi som mennesker kommet under et stadigt stigende pres fra den omverden, vi befinder os i. Vi er selv medskabere af den omverden, og vi har dermed et medansvar for den udvikling på godt og ondt. Udviklingshastigheden er og føles forøget, kompleksiteten i dag enorm og teknologiudviklingen har skabt mange nye udfordringer for os som mennesker. En udvikling som på mange måder overgår vores mentale formåen.

Debatten om Det Ønskede Samfund har også vist, at de nødvendige forandringer må komme nedefra eller udefra, startende med os selv, som individer i det samfund der er. Og vi bliver nødt til at gøre noget for at få den enkelte borger til at forstå, og gøre noget for at få den enkelte borger til at engagere sig i rollen som den medskabende og kritiske samfundsborger.

Der findes ingen letkøbte løsninger, og det er en proces, som kan skrues sammen på mange måder. Danmarkshistorien har vist, at vi har været i stand til det før, og vi kan gøre det igen. Så vi kan som samfundsborgere følge med tiden og måske endda være lidt foran udviklingen af samfundet, så det er os der styrer den og ikke omvendt.

Senest har den brutale russiske invasion og den forfærdige krig i Ukraine vist, at der ligger et fantastisk, men normalt uforløst, potentiale ude ved de enkelte samfundsborgere. Når dette potentiale udløses i den rigtige retning, er vi som menneskehed i stand til at skabe mirakler, som vi i den grad har brug for, i den verden vi lever med i dag.

Den fremtidige borger i det ønskede samfund

Tidligere debatter om det ønskede samfund peger på, at vi ønsker at skabe et mindset hos den enkelte samfundsborger, der rækker frem og ikke tilbage. Et mindset der engagerer den enkelte medborger ud fra sit ståsted og sine personlige ønsker om fremtiden i en naturlig sammenhæng med de lokale, de regionale og de globale fællesskaber. Arven fra højskolebevægelsen, andelstanken, arbejderbevægelsen, folkeskolens udvikling og udviklingen af det danske demokrati og de danske værdier og udviklingen af de internationale relationer er der måske god grund til at genbesøge og revitalisere. Indførelsen af faget ”Samfundsborger” i alle uddannelsesinstitutioner, i lederuddannelser kan være med til at støtte borgere i at varetage den fremtidige rolle som vigtige medspillere i Det Ønskede Samfund. Indholdet af faget bliver et helt centralt debatemne.

For hvad er det for en fremtidig rolle den enkelte borger bliver nødt til at træde ind i? Hvad består den af? Og hvordan lever den enkelte borger sig ind i den rolle og udlever rollen ud fra sit ståsted og sine ønsker som samfundsborger og individ? 

Karakteren af samfundsborgernes roller, formen og indholdet bliver også vigtige emner at debattere. Hvad er det den enkelte samfundsborger skal være i stand til? Hvad er det den enkelte samfundsborger skal bidrage med til fællesskabet? Og hvad får samfundsborgerne ud af at være medskabende og engagerede medborgere i fællesskabet? Det er også vigtige spørgsmål, som vi håber giver grobund for en inspirerende og givende debat.

Den medskabende borger

Den medskabende samfundsborger i dag er mere ord end det er virkelighed. Det har indtil nu været ret spæde forsøg, der har været gjort, og det er det offentlige, der tager initiativet til at inddrage borgerne eller samskabelsen med borgerne, og sjældnere omvendt. Men tænk hvis nu borgerne selv går i gang. Annemette Digmann, som i 2021 gav oplæg til en af vore debataftener, er i sin aktionsforskning stødt på mange forhold, der hæmmer en reel borgerinddragelse: Mange kommuner er optaget af egne interne organisatoriske processer og mister det borgerfokus, som egentligt er deres officielle strategi. Fagligheden og vanetænkning står også ofte i vejen. Kulturændringer synes vanskelige, og det er jo en hel kulturrevolution, der skal til for at få borgerne til at træde mere frem. Vi skal lytte endnu bedre til borgerne. Den manglende vilje til at opgive styring og kontrol, samt behovet for at se samskabelse og inddragelse af borgerne som en investering skal der arbejdes reelt videre med.

Den kritiske borger

Den kritiske borger er måske et helt forkert begreb og udtryk at anvende her. Det er måske bedre med ”den udforskende” eller ”den undersøgende” samfundsborger. For det drejer sig om, at vores samfund skal kunne rumme, at borgerne stiller spørgsmålstegn ved alle samfundsbeslutninger, og måden vi gør tingene på. Og ikke mindst skal samfundets institutioner give konkrete og konstruktive svar herpå. Derved sikres gennemsigtigheden i beslutninger og handlinger. Derved skabes den tillid til samfundets institutioner, vi ønsker.

Medierne får her en helt særlig rolle som formidler af denne vekselvirkning mellem spørgsmål og svar, uden spin, tvists og skjulte dagsordener, men meget gerne dybdeborende, kvalitetssikrende og vedholdende.

Balancen og spørgsmålet

Vi har brug for, at begge elementer karakteriserer den fremtidige samfundsborger, både ”det medskabende” og ”det kritiske eller udforskende/undersøgende” i en sund og frugtbar balance.

Men hvordan skaber vi grobund for den medskabende, kritiske og undersøgende samfundsborgere, som er forudsætningen for udvikling og fornyelse af det samfund vi ønsker os?

Afrunding

Se tidligere artikler om emnet på: https://www.es-leadership.dk/det-oenskede-samfund/

Næste Morgenpolitik – Fredericia foregår på Zoom den 21. marts 2022, kl. 0830-1000.

Næste debataften foregår på Zoom den 28. april 2022, kl. 19-21. Du er velkommen til at tilmelde dig allerede nu ved Erik Schwensen (es@es-leadership.dk